Jeg har næsten fattet det: Næsten to, næsten stor…

foto-385

I næste uge bliver Sofus to. Han er frygtløs. Ikke bange for eventyr, krat eller vildnis. Han er sjov; sprudlende, glad og har glimt i begge øjne. Han er fjollet; kan lide at få os andre til at grine og er ved at træde i karakter, som den dreng,

han er. I næste uge har jeg ingen baby mere – og grin bare; men 2årsdagen er mærkedagen i min bog. Så har jeg et lille barn, men ikke en baby mere. Nok bruger han ble, nok bruger han sut, men han er ved at være stor. Viljen er veludviklet, og han har vist at verden er grundlæggende anderledes for ham, end den var for Elias. Måske er det, det man skal lære, med barn nummer to – at man ikke bare bliver mor, men at man får et barn ind i sit liv, der skal vise én lige netop hvem han eller hun er. Jeg er i hvert fald ved at fatte det; både, hvad jeg skal lære, hvem Sofus er, og hvad jeg stadig mangler at forstå.

foto-386

(Børnefødder – ikke babyfødder. Beskidte, stadig fede, men bestemt ikke babyfødder.)

5 Comments
Previous Post
Next Post