5årig SpørgeJørgen

IMG_0551

Dette billede er et bevis på, at der er glimmer overalt, hvis man bare kigger efter det. Også midt i hverdagen og midt i skrigende unger, og en femårig udbryderkonge, som i dén grad tester alting af. Vi er på andet halvår i gang med at finde ud af hvorfor mennesker dør, og med at finde ud af, om kærligheden nu også kan bære – derfor bliver der stillet det ene umulige scenarie op efter det andet, hvor Elias i virkeligheden gerne vil vide om jeg elsker ham.

Og det gør jeg. Så det spørgsmål er ikke svært – der er andre, der er: Hvis du nu kun havde én arm, og Sofus, far og jeg faldt i vandet fra båden, hvem ville du så redde?

Så padler man hen til noget, hvor alle bliver reddet, men alligevel. Han er en hård nød ind imellem.

2 Comments
Previous Post
Next Post