hej hej Ammepoliti… (Og Karen West; Du er fantastisk!)

960143_555756971143471_756719072_n

Jeg begynder lige med ovenstående statement, for jeg er pro-amning. For dem der kan. Jeg mener ikke at amning er klamt eller forkert eller burde straffes med udelukkelse fra samfundet som det jo er ved at være tendensen. Men for at gøre en lang historie endnu længere, så:

Karen West er jordemoder, og jeg kender hende fra TV2 Lorry, hvor jeg ind i mellem er så heldig at sidde i panel med hende i deres samfundspanel. Hun er en af de kvinder, der tør. Hun knokler som jordemoder, som politiker og har skabt et tværkulturelt netværk for kvinder. Hun er mor til fire, og ja, hun er ikke bange for at være politisk ukorrekt: Hun tænder gerne en smøg, lover ikke nogen at de kommer i himmelen hvis de holder verdens længste barsel (eller hvis de ikke gør), og hun er heller ikke bange for at stå op mod alle de krav, der stilles til moderne forældre.

Den fantastiske Karen West mener heller ikke at vi kommer i Himmelen hvis vi forsager sutteflasken. Jeg har ammet begge mine børn. Og nydt det! Og hadet det! Og haft den ene brystbetændelse efter den anden, og fået penicillin / antibiotika (kan seriøst ikke huske hvad det var) 11 gange med Elias og 5 med Sofus pga brystbetændelse. Jeg har været indlagt med det, og jeg har haft så store bryster at jeg blev forskrækket. Det er skønt for dem der bare kan amme. Jeg kunne ikke “bare” amme, og for mig var det en kamp. Jeg kæmpede kampen fordi ALLE: Rigshospitalet da jeg var indlagt, jordemødre, læger, sundhedsplejersker, venner af familien, etc etc sagde at jeg SKULLE. Selvom noget i mig hele tiden tænkte at det skulle jeg måske ikke…

Hver eneste foredrag om at være mor, jeg har holdt har vi talt om amning. Og om Amme-tvangen. Og om amme-politiet.

Nu læser jeg så dette citat i Politiken og igen: TAK KAREN!

Men børn tager ikke skade af at få modermælkserstatning frem for at blive ammet, understreger jordemoder Karen West, der har arbejdet med nyfødte i 35 år.

»Modermælkserstatning er så god i dag, at barnet ikke tager skade. Flaskebørn har større risiko for kolik og forstoppelse samt en øget til tendens til allergi, hvis der er arvelige faktorer til stede. Men de bliver hverken dummere eller mere asociale børn. De har præcis samme chancer for at blive enten akademikere, nobelpristagere, videnskabsfolk«.

LÆS HELE ARTIKLEN OM AMNING HER.

Og nej. Vores børn bliver ikke voldspsykopater af en sutteflaske.

13 Comments
Previous Post
Next Post