Gæsteblogger EVA K med DIY skønhedstips og andre tricks til sommeren

Eva K er kosmetolog – og en fantastisk én af slagsen (i den vidunderlige klinik Complete Me), men Eva er også blogger. Som du måske husker har jeg spurgt nogle fantastiske skønhedsbloggere om at dele deres tips til en skøn sommer med alle os almindelige dødelige. Eva deler gavmildt ud her:

iStock_000019680262XSmall

Brug serum i stedet for creme

På de varmeste dage kan det føles tungt både at skulle have creme, solcreme og makeup på, så derfor er det en god ide at spare lidt på fedtstoffet. Brug et serum i stedet for en dagcreme så du stadig får alle de gode aktive ingredienser, men i en meget let, fedtfri og højt koncentreret udgave – på denne måde kan du bruge den rigtige mængde solcreme uden at føle huden ikke kan ånde.

Få en pæn og holdbar sommerkulør

Tørhed har aldrig gjort noget godt for nogen, men det er endnu vigtigere at passe godt på huden når man skal ud i solen og have noget farve på stængerne. Sol på en tør krop giver en ujævn og usund kulør, så sørg for at pleje huden sommeren i gennem. Bruger du scrub et par gange om ugen, kombineret med fugt og solfaktor dagligt, opnår du en naturlig, pænere og langt mere holdbar farve.

DIY bodyscrub:

  1. Bland 1 del rørsukker og 2 dele kokosolie
  2. Massér det grundigt ind på tør hud indtil sukkeret er opløst
  3. Skyl kroppen ren med lunkent vand
  4. Dup huden fri for overskudsvand – vær blid så du ikke fjerner olien

Sommerens farve #1

Én af sæsonens hotteste farver er orange. Enten kan du gå efter de mere afdæmpede nuancer som for eksempel fersken og koral eller – hvis du er mere modig – tage fat i citrus- og neonfarverne. Orange er komplimentærfarve til blå, så hvis du er så heldig at være udstyret med et par smukke blå øjne kan du med fordel kaste dig over en øjenskygge eller eye liner i sommerens farve. MAC har lige nu en kollektion ude, som passende nok hedder All About Orange, hvor du kan slå dig løs i skønne orange nuancer til både negle, kinder og læber.

BESØG EVAs BLOG HER.

1 Comment
Previous Post
Next Post