Gaveregn: Badedyret Kawan fra Hevea

Som jeg tidligere har skrevet bliver alle vores pensionsmidler investeret i sutter fra Hevea. Og Terese som står bag Hevea fortjener en medalje. I dag kan du vinde denne smukke and fra Hevea til din bebs og jeres badeseancer. Badedyret har en fantastisk historie og 3 funktioner, som du kan læse om nederst i indlægget: Bare smid en kommentar og så trækker Johan lod søndag aften.

Skærmbillede 2013-05-30 kl. 11.24.42

Om Kawan skriver Hevea

BØRNENES NATURLIGE LEGEKAMMERAT

Hevea er stolte af at præsentere det nye, sjove og bæredygtige legetøj Kawan, der er fremstillet i 100 % naturgummi og malet med naturfarver fra plantepigmenter. Alle ænderne er håndmalede, og derfor er hver enkelt and helt unik. Heveas grundlægger Terese Hoffeldt fortæller:
”Jeg ville gerne skabe et sundt legetøj, der kan stimulere barnets udvikling gennem de første år. Kawan er 1 legetøj =3 funktioner;
som kan bruges som bidering, til at lege med og selvfølgelig gøre badetiden lidt sjovere”.

Kawans nuttede facon og farver er inspireret af et besøg til Heveas malaysiske fabrik og plantage. “Jeg stødte på disse hvide ænder og lærte at de er ganske intelligente og i stand til at knytte tætte bånd med mennesker. Én af plantagemedarbejdernes søn på 7 år havde haft en and siden han var lille. De legede sammen hver dag og anden fulgte endda med ham til skole.” Kawan er fremstillet af malaysisk naturgummi. Når Hevea køber
naturgummi betales en procentdel af købsprisen til Malaysian Rubber Board som til gengæld er med til at skabe en bæredygtig industri, hvor man bl.a. genplanter gummitræer. Navnet Kawan betyder “ven” på malajisk.

· Kawans naturfarver stimulerer og udvikler barnets syn.

· Dens bløde naturgummi er let at gribe fat i for små hænder.

· Den rillede overflade på næb og fødder er ideel til at lindre og massere irriterede gummer, og naturgummiens elasticitet gør  ham perfekt at bide i.

· Kawan er fri for sammenføjninger og huller, hvor bakterier ogsnavs kan gemme sig.

Dette indlæg er ikke sponseret – jeg får hverken penge eller andet for at skrive det. Det er Hevea der er den glade giver på ænderne.

117 Comments
Previous Post
Next Post