Pip og Lykke

foto-295

Vi brugte Pinsedag i svigerforældrenes baghave, og med at snuse foråret og forsommeren helt ind.

Sofus er begejstret for at kunne bevæge sig udendørs uden at være iført uld og polstring i form af flyverdragt og tunge støvler. Han er tyve måneder nu, råber GÅÅÅÅÅÅÅ og stikker konsekvent af i den modsatte retning af os andre, når vi er ude. Imens han naturligvis hviner af fryd og glæde der bare skal løbes ud. Han er kortere, slankere og lidt mere væver end Elias var. Han er en to-er med gåpåmod og uden frygt. Rutchebaner, som Elias først turde da han var tre, er Sofus ikke bange for. Han skal ind i mellem sikres, mens Elias skulle forsikres om at han godt kunne. Han forguder sin storebror og følger efter ham, mens han råber; i haven i går, anråbte Sofus fuglene. Der skelnes mellem STORE PIP og små pip og han forstår ikke de flyver væk. Her leder Sofus efter de forfløjne fugle, mens han råber efter dem, og der bliver helt tyst i busken.

foto-297

Sofus prøvesmagte også æbleblomsterne, og jeg sad bare der og var helt lykkelig og lettet over at jeg kan være så heldig at have de to drenge, som fylder det hele, også alligevel stadig er så handy at man kan hapse en under hver arm, hvis rutschebanen alligevel er for høj.

Lykken er lige her.

foto-296

3 Comments
Previous Post
Next Post