Farvel til Jernladyen

B_Id_374141_Maragret_Thatcher_dies

Jeg kan huske hende fra jeg var barn; fra TVaviser, radioen og fra aviserne. Og fra de voksnes snak. Jeg kan huske de store strejker i England, punkbevægelsen, der gik imod damen og alle de store sociale omvæltninger der (måske) var med til at fastholde England som the happening place. Mange siger at Thatchers reformer sikrede Englands position i Europa og verden for eftertiden, og andre siger at hun og hendes liberalisme smadrede et samfund. Der er altid minimum to sandheder, og en tredje er at hun var en af de kvinder, der betød noget for hvilke muligheder vi andre har i dag. Hun var vist ikke feminist, men hun var kvinde i en toppost, og skønt nogle mener at hendes måde at håndtere det at være kvinde og det at bestride en toppost på, faktisk ikke var god for kvindefrigørelsen. For hun var benhård. Hårdere end mændene. Men måske, var det hun viste os, at det at sidde med de sværeste beslutninger kræver noget (blandt andet hårdt arbejde, som man ikke behøver at være ked af) – uanset køn, og at hele debatten om at gøre ting på en måde, når man er kvinde og på en anden måde, når mand er mand , ikke altid er den mest relevante at tage. Uanset hvad har hun haft indflydelse. Og for at sige det med damens egne ord:

It may be the cock that crows, but it is the hen that lays the eggs.

Og så er alt vist sagt.

 

3 Comments
Previous Post
Next Post