Måske den værste togtur…

Vi er en familie med togelskende unger. De ÆÆÆÆLSKER tog. Så der var lagt i ovnen til en tophyggelig udflugt.

MEN:

Altså. Man tror jo ikke på det, men Sofus var rask i tre dage i sidste uge, og nu er han så syg igen. Han har svært ved at trække vejret, ondt i ørerne og noget (klamt) med maven. Men årets udflugt var altså planlagt og Sofus og jeg skulle rejse sammen med Elias til Bedste Karen fra Østerport Station til Odense. Det gjorde vi i går, da det hele sygdomshalløjet toppede.

Knapt var vi kommet ind i toget og Sofus kastede op. Og fem minutter efter gjorde han det igen.

De samme gentog sig på turen hjem.

Havde min søster ikke været med, var vi stået af i Ringsted og vandret hjem. Eller kravlet.

Men Elias er kommet på ferie, Sofus hoster, harker og ømmer sig stadig, og er lille og stakkels og jeg er den voksne. Jeg er totalt voksen. Jeg er hende der kogevasker sengetøj non-stop. Jeg er hende der ikke sover, og jeg øver mig i at være hende den voksne med overskuddet, og messer for mig selv: Det-er-kun-en-fase-de-er-kun-en-fase-det-er-kun-en-fase…

10 Comments
Previous Post
Next Post