For sent til kampen

Jeg er kommet for sent til kampen. Kvindernes internationale kampdag, som jeg ellers mener man bør holde fanen højt for – den kampdag, gik jeg glip af. Jeg har mange undskyldninger:

Syge børn på 8. dagen

Arbejde

Søvnmangel

Børn, der skal hentes, mad der skal laves, vasketøj. Alt det, der er så uigennemtrængeligt at jeg slet ikke når til at kæmpe for det, der skal kæmpes for. Der skal stadig (i Danmark) kæmpes for ligeløn, ligestilling, lige  barsel, ligeværd, lige muligheder og for mændene. Mændene skal vi også kæmpe for, for hvis vi mener det alvorligt, skal de have de samme muligheder som os. Men alt det nåede jeg ikke til i går. I stedet skyndte jeg mig hjem fra arbejde for at holde om Elias som er syg. Igen. På den anden side er det vel de lange seje træk, der bestemmer om vi når vore mål, og ikke de ting, vi gør på én enkelt dag. Selvom jeg ville ønske jeg havde gjort noget på denne ene dag.

5 Comments
Previous Post
Next Post