MakeupGuide: I Frk Wedels Hænder

Nå, men i dag var jeg på fotoshoot.

Det var denne gang ikke for en kunde, men fordi jeg selv skulle bruge nye pressebilleder.

Christina Wedel lagde makeuppen og fiksede lokkerne, og Line Thit Klein stod for fotograferingen. Jeg har prøvet det en del gange før sammen med de to dygtige damer, og det gik rigtigt hurtigt i dag. Mens Christina lagde makeuppen fik jeg hende til at tage nogle hurtige billeder, så du kan se forvandlingen og damens tricks.

Here we go.

Sådan startede jeg. Helt uden makeup og med halvvådt hår.

Så lagde Christina en foundation og en masse transparent pudder i fine streger på kinderne. Det arbejder hun senere ind i makeuppen. Og jeg ved ikke hvorfor jeg smiler så fjoget hele tiden. Bær over…

Nu er vi så nået til eyelineren, som Christina lægger i liberale mængder både over og under øjet. Jeg har små, skrå øjne, så der skal en del til. Eyelineren skal være blød så man kan arbejde med den med en pensel lige om lidt.

Nu er der så øjenskygge på det ene øje, og dette vanvittige (!) selvportræt (!) tog jeg for at vise, hvordan den sorte streg er arbejdet ind i den mørke skygge. Skyggen hænger ligesom fast i den bløde eyeliner. Derefter kommer der endnu en streg på, som også arbejdes ind i skyggen.

Sådan. Begge øjne done.

Hun er god, damen, det er hun altså. Så mangler vi bare kinder og læber, og at vise dig de færdige billeder. Så snart jeg har dem får du dem.

Læs mere fra Christina Wedel her.

Og Mød Line Thit (i baggrunden ovenfor) her.

6 Comments
Previous Post
Next Post