Man ved det jo godt, når det er på vej…

Ok, jeg ved godt jeg trætter jer herude.

Jeg er faktisk også rimeligt træt. Også af mig selv. Men vi HAR syge børn – IGEN. Eller heldigvis ikke børn, kun barn, men vi har ikke haft en hel uge uden sygdom siden september. Hvad sker der for denne vinter? Madness!

I går var jeg hos Norlie og holde foredrag (kender du Norlie? SUPERlækkert børnetøj, som sælges af konsulenter ved hyggelige aftener hjemme hos dig) – og derefter mødtes jeg med mand og børn hos veninde og hendes mand og unger. Og det var så hyggeligt. Bortset fra Sofus som græd og græd – og vi blev ved med krampagtigt at holde fast i hyggen og messe til hinanden at det sikkert bare var en tand, selvom man inderst inde ved at det er ikke en tand – det er feber og der er nok af den. Så vi gik midt i den her:

Og resten af natten gik med det her;

Og det er ikke jernviljen, der holder en oppe. Nej det er den lille hånd og den endeløse kærlighed.

10 Comments
Previous Post
Next Post