Mine 5 store planer for det nye år – og: Hvad skal du i 2013?

I aften springer vi ind i det nye år. Allesammen. Du kan lade være med at dukke op til festen, men det nye år finder dig og mig og os allesammen. 2012 har været et godt år. Med Elias som er gået fra tumling til rolling og ind i mellem til bandit. Med Sofus som ved nytårstid sidste år var knapt 3 måneder, med på arbejde hver eneste dag, og som heldigvis ikke tog skade af den slags. Sofus som nu så småt begynder at sige ord, som er glad, sjov og finurlig. Med Johan som jeg elsker højere for hvert år der er gået, og som jeg i virkeligheden bare ind i mellem savner at være alene med. Mig selv? Jeg har tilladt mig selv at se mit arbejde som mit store kreative frirum. Med dejlige, inspirerende og sjove mennesker. Med udfordringer og al den fest man selv er kommet med. Det har været et godt år. Den tunge del af det at være småbørnsfamilie letter nu. Der er andet end at made, skifte og bade, og begge unger snakker, kommunikerer og inspirerer. (Og nej, de sover stadig ikke (i går sov den store klokken 2220), så det er (fandme) godt at de er så godt selskab.) Det giver plads, rum og luft.

Og nu – nu er 13 på vej. Det fine, blanke, nye år.

Og jeg har ønsker for alle dem jeg elsker, og håb for dem, men for mig selv?

Så: Hvad skal du bruge dit spritnye år til?

Jeg har ingen deciderede nytårsdogmer for 2013, men jeg har ønsker. Store og små. Mulige og hmm… udfordrende:

Jeg vil danse mere. Nej, hverken zumba eller pole dancing. Jeg vil i byen! I høje hæle!

Jeg vil være alene ind i mellem. 2 timer om ugen. Ved min symaskine eller på en bænk med en kop kaffe (kold øl)

Jeg vil rejse. Med hele familien. Et varmt sted hen. Og det SKAL være uden for s-togs-nettet, før det tæller. Også selvom der er hedebølge i Valby.

Jeg vil se mine veninder. MEGET. MERE.

Jeg vil blive bedre huske at pallietter ikke tager skade af at blive brugt, og at høje hæle løfter røven 30% højere op.

MEN – hvad vil du i 2013?

Ord nummer 1

På billedet her er Sofus syg og lige faldet i søvn på mig. Han har brugt det meste af december og af julen på at være syg, men alligevel har han fundet tid til at lære at sige sit første ord. Nu råber han det ved hver given lejlighed. Ordet er “MERE”. Elias første ord var BIL, men lillebror har prioriteringerne i orden og kræver mere. Han er en lille splejs, Elias var så tyk, at man kunne bladre i hans lår, men Sofus er sådan en lille slank type. Og han er efterhånden blevet sulten; og vil naturligvis spise selv. 15 måneder gammel er han, han går, han løber, han spiser og nu: Taler han måske også lige om lidt.

Tillykke med værket!

Jeg er på arbejde i dag, og på mit skrivebord lå der en stak post, da jeg kom. I stakken lå en dejlig kuvert fra Tofino Books, som jeg var så heldig at arbejde for i tidernes morgen. I pakken lå denne smukke bog:

Tillykke til Julia og ikke mindst til Tofino Books - jeg håber den bliver en bestseller! Smuk sat op, lækre, tilgængelige opskrifter og ikke mindst masser af personlighed.

Børn andre steder

Jeg har været så heldig at få denne fantastiske bog i julegave – det er en fotobog, som viser hvor og hvordan børn sover, i hele verden. Der er de små børn, der sover i bure, i flygtningelejre, i overflod og i bunker. Og der er rigdom, velstand og forældrenes ambitioner flettet ind i det sted, børn sover. Og man kigger ind til sine egne unger, forbi roddet, legetøj i bunker, skatte i små æsker, og håber at det man giver dem, giver dem mulighed for at være dem, de helst vil være.

# Instajul

Jeg er flyttet ind på instagram – og jeg elsker det. Jeg har fyldt min profil op med juleglimt, og er blevet helt afhængig af andres. Ud over julen, kan du også se, hvad vi fylder hverdagen og kontoret med på min arbejdsplads. For eksempel 50 regnskovsplanter. Følg mig her.