Månedsarkiv: december 2012

Mine 5 store planer for det nye år – og: Hvad skal du i 2013?

I aften springer vi ind i det nye år. Allesammen. Du kan lade være med at dukke op til festen, men det nye år finder dig og mig og os allesammen. 2012 har været et godt år. Med Elias som er gået fra tumling til rolling og ind i mellem til bandit. Med Sofus som ved nytårstid sidste år var knapt 3 måneder, med på arbejde hver eneste dag, og som heldigvis ikke tog skade af den slags. Sofus som nu så småt begynder at sige ord, som er glad, sjov og finurlig. Med Johan som jeg elsker højere for hvert år der er gået, og som jeg i virkeligheden bare ind i mellem savner at være alene med. Mig selv? Jeg har tilladt mig selv at se mit arbejde som mit store kreative frirum. Med dejlige, inspirerende og sjove mennesker. Med udfordringer og al den fest man selv er kommet med. Det har været et godt år. Den tunge del af det at være småbørnsfamilie letter nu. Der er andet end at made, skifte og bade, og begge unger snakker, kommunikerer og inspirerer. (Og nej, de sover stadig ikke (i går sov den store klokken 2220), så det er (fandme) godt at de er så godt selskab.) Det giver plads, rum og luft.

Og nu – nu er 13 på vej. Det fine, blanke, nye år.

Og jeg har ønsker for alle dem jeg elsker, og håb for dem, men for mig selv?

Så: Hvad skal du bruge dit spritnye år til?

Jeg har ingen deciderede nytårsdogmer for 2013, men jeg har ønsker. Store og små. Mulige og hmm… udfordrende:

Jeg vil danse mere. Nej, hverken zumba eller pole dancing. Jeg vil i byen! I høje hæle!

Jeg vil være alene ind i mellem. 2 timer om ugen. Ved min symaskine eller på en bænk med en kop kaffe (kold øl)

Jeg vil rejse. Med hele familien. Et varmt sted hen. Og det SKAL være uden for s-togs-nettet, før det tæller. Også selvom der er hedebølge i Valby.

Jeg vil se mine veninder. MEGET. MERE.

Jeg vil blive bedre huske at pallietter ikke tager skade af at blive brugt, og at høje hæle løfter røven 30% højere op.

MEN – hvad vil du i 2013?

 

Ord nummer 1

På billedet her er Sofus syg og lige faldet i søvn på mig. Han har brugt det meste af december og af julen på at være syg, men alligevel har han fundet tid til at lære at sige sit første ord. Nu råber han det ved hver given lejlighed. Ordet er “MERE”. Elias første ord var BIL, men lillebror har prioriteringerne i orden og kræver mere. Han er en lille splejs, Elias var så tyk, at man kunne bladre i hans lår, men Sofus er sådan en lille slank type. Og han er efterhånden blevet sulten; og vil naturligvis spise selv. 15 måneder gammel er han, han går, han løber, han spiser og nu: Taler han måske også lige om lidt.

 

Tillykke med værket!

Jeg er på arbejde i dag, og på mit skrivebord lå der en stak post, da jeg kom. I stakken lå en dejlig kuvert fra Tofino Books, som jeg var så heldig at arbejde for i tidernes morgen. I pakken lå denne smukke bog:

Tillykke til Julia og ikke mindst til Tofino Books - jeg håber den bliver en bestseller! Smuk sat op, lækre, tilgængelige opskrifter og ikke mindst masser af personlighed.

Børn andre steder

Jeg har været så heldig at få denne fantastiske bog i julegave – det er en fotobog, som viser hvor og hvordan børn sover, i hele verden. Der er de små børn, der sover i bure, i flygtningelejre, i overflod og i bunker. Og der er rigdom, velstand og forældrenes ambitioner flettet ind i det sted, børn sover. Og man kigger ind til sine egne unger, forbi roddet, legetøj i bunker, skatte i små æsker, og håber at det man giver dem, giver dem mulighed for at være dem, de helst vil være.

Overskud på flaske

Hvis du er så heldig at have fem minutter for dig selv her i julen, så kan du overveje nye farver til fingerspidserne. Her er (et af mine yndlingsmærkers) Benecos bud på de nye farver. Det er så øko som det kan blive, billigt (en 50′er på farve), og supergod dækning og holdbarhed. Neglelak er for mig overskud på flaske… Det kræver nemlig tid, ro og sovende børn, før det for alvor lykkes.

Farven på min negl hedder… Chocolate. Klart, den gør.

 

Yndlingsdagen derpå

Det er yndlingsdagen. Dagen derpå, og selvom Sofus er nede med mavevirus, og selvom nætterne er som de nu er, så er alt godt her. Overskuddet er flyttet ind (Bedste Karen havde en del af den med hertil i rullekufferten), og ungerne er glade. Alle har fået det de ikke vidste de ønskede sig (mig selv inklusive), og det fineste ved det hele er at vi nu har så store børn, at julen ikke kun er service, men også nærhed og ro.

 

Forventningsdagen

Det er den store forventningsdag i dag. Den 23. december.

Den er fyldt med besøg – og desværre også med sygt barn.

Sofus blev rask i går, men syg igen i dag. Feberen sniger sig ind, men det samme gør sneen og mærkeligt nok også roen. Vi skal bare være her, julegaverne er købt, og gode mennesker kommer og går ind og ud ad døren. Roen er på vej, den gør godt. Den første julegave er pakket ud, en kuffert fuld af dinoer, og Elias havde ham her med ude efter juletræ.

Det skal pyntes, det træ. Men ham her.

Derfor er vi slået i gulvet af krav om perfekthed

En af verdens mest – på overfladen – perfekte kvinder Gwyneth Paltrow, udgiver hver uge et virkeligt godt onlinemagasin gratis. Det hedder Goop, og er hver uge tematiseret. Ind i mellem handler det om rejser, om søvn, om mode og om børn, men denne gang handler det om den altoverskyggende perfekthedsmyte. Hun har bedt en række kloge hoveder om at forholde sig til, hvorfor vi er så interesserede i at være perfekte, at så mange kvinder har det som mål – svarene er gode, inspirerende og vækker til eftertanke. Læs hele udgaven her.

En lille fiks ting, jeg har lært

Hjemme er Sofus stadig syg, nætterne er korte, dagene lange, og det der med 40 i feber kan man jo nærmest ikke holde ud, og slet ikke når man er en lille kort type med krøller bag ørerne.

Men, jeg har lært et lille trick, som jeg gerne vil dele med dig. Et overlevelsestrick. På mit arbejde har vi nemlig været så heldige at skrive og lave et helt magasin om skønhed. Det ligger lige nu helt gratis i Bilka, og det er fyldt med tips og tricks, tendenser og baggrundsviden om mode og skønhedslir.

I den forbindelse mødte jeg denne her lille ven:

Det er primer, foundation og masser af fugtighed i ét, og jeg er simpelthen så overrasket over hvor godt et produkt det er.- BB Cream er navnet, og de fleste mærker laver én. Den fra Gosh er udemærket og koster ikke en arm (og ja, den fås i Bilka).

Magasinet ser sådan her ud:

Og her et sneak peak ind i magasinet…