Sofus – en vuggestuedreng…

Sofus er begyndt i vuggestue.

Vi var heldige at få en plads, dog et stykke væk hjemmefra, men Johan ringede til pladsanvisningen og udtrykte vores desperation (!), og for to uger siden begyndte vi indkøringen. Den har været afbrudt af lungebetændelse og af at det ikke har været muligt at det var den samme, der kørte ham ind, men fra denne uge skal det køre helt normalt.

Sofus har været SÅ priviligeret. Han har haft sine forældre, sin storebror og sin Mette.

Mette begyndte hos mig som Sofus barnepige da den lille bebs var fire uger gammel og var med ham og mig på arbejde hver eneste dag, i ind- og udland, i Jylland og på kontoret indtil jeg stoppede med at amme da han var sådan ca otte måneder gammel. Han er en nysgerrig lille opmærksom fyr, med far på, glimt i øjet og tillid til verden. Han er gået fra arm til arm, der har ikke været al den ro omkring ham, som der var omkring Elias og han er i den grad kontorets maskot.

Og ja, det har stillet krav til alle mine kollegaer, til vores kunder, til Sofus og til mig. Og til Mette. Og ja, det har været hårdt, men tilgengæld kan jeg klappe en barnevogn sammen på vej ind i en taxa og Sofus kan sove i et tog. Det har også været dejligt, det har været skønt at få det bedste fra begge verdener, og det har været vidunderligt at opdage at verden ikke er så børnefjendsk et sted, som man ind i mellem får indtrykket af. Det ene sted, hvor jeg ikke var velkommen med Sofus, lod jeg være med at tage imod en opgave, og jeg har lært at det at have børn og det at gå på arbejde sagtens kan være et liv, der hænger sammen.

Men nu, nu er den lille fyr ude i den store verden, med alle de andre unger, og heldigvis er han vild med dem og med det. Så mangler vi bare at jeg vender mig til tanken.

2 Comments
Previous Post
Next Post