På vej ned.

Vi er på vej ned. Alle hjemme hos os er enten hel-syge eller halvsyge, og det er faktisk en værre ynk. Jeg er totalt loadet på Echineaforce-dråber, drikker the (!!!), og prøver at få sovet, hvilket er en opgave på størrelse med at vriste nazisterne af sig hvis man er på skattejagt og hedder Indiana Jones. For hjemme hos os, er der ingen der sover. INGEN. Ikke i mere end to timer ad gangen. Johan og jeg skiftes til at sove, og ungerne skiftes til at være vågne. Det betyder blandt andet at jeg begynder natten i en seng, strejfer en sofa undervejs, sover 20 minutter i Elias seng og slutter i gæstesengen. Ind i mellem når jeg også lige omkring et tæppe på gulvet, hvis en dreng under fem år, skal holdes i hånden. Det er KAOS. Skatten for enden af regnbuen, som jeg rammer, hvis jeg er særlig heldig er 120 minutters uafbrudt søvn. Det kræver dog at man ligger i det rigtige værelse med det rigtige barn på det rigtige tidspunkt. Og så findes der simpelthen mennesker med mere end to børn.

Jeg bøjer mig i støvet.

12 Comments
Previous Post
Next Post