Drik te som en slotsfrue – og med én

Som jeg tidligere har pralet med her på bloggen, kender jeg én der har et slot. I hvert fald er det hende, der passer på det. Louise, som hun hedder, har også kjolerne der matcher – altså de store 1700tals rober, og hun er ikke bleg for lige at smutte i en. Det gør hun – og du kan gøre det samme – den 11. august (altså næste weekend), når hun sammen med den vidunderlige tebutik Tante Te serverer 1700talste.

Det er for dig og mig, og alle andre, der ind i mellem har fornemmelsen af at det kunne være fantastisk at lege igen. Og så med kage til.

Her er hvad Louise selv skriver om arrangementet…

Lørdag den 11. august kl. 15 kan man på Selsø Slot få en unik oplevelse, når museet som en sjældenhed i Samarbejde med Te-salonen Tante T serverer te og kager som i 1700-tallet i de herskabelige gemakker.

I den pragtfulde dansesal fra barokken kan man nyde kinesisk te og kager bagt efter 1700-talsopskrifter mens man hører om teens historie, kolonihandel og tebordets kultur i 1700-tallet.

Billetterne koster 250 kr. og der er begrænset deltagerantal. De købes i kiosken på Selsø Slot, eller reserveres på selsoe-slot@selsoe.dk eller 5056 4980.

PS – hverken Louise eller jeg er med på dette billede.

UPDATE: Sig at I har hørt om arrangementet her på bloggen, så koster det 225.

0 Comments
Previous Post
Next Post