Kagesæson i stedet for bikinisæson?

Jaja, jeg ved godt at de lover at vejret vender, men hvis du hører til dem, der gerne dulmer længsler efter sol og sommer med sukker, kage og en lille kaffe til, så håber jeg at du allerede har opdaget den vidunderlige kogebog Sødt Sådan.

Den er skrevet af Cecilie Svensson og fotograferet vidunderligt af Line Thit Klein. Opskrifterne er enkle og superlækre, og da min veninde beklagede sig over at de bestemt ikke virkede for hende, viste det sig at hendes ovn er i stykker… Nå, men bortset fra det, er det fine ved netop denne bog, at det hele ikke behøver at være så kanten og med fine drys og små glimt. Nej, her er det de store linjer der tæller – også i udførslen – så ja, det du ender med at lave LIGNER faktisk billederne i bogen. Det hele smager fantastisk – og Sofus er enig.

1 Comment
Previous Post
Next Post