Onsdagsstemme: Anna Skyggebjerg

Forfatterinde og blogger Anna Skyggebjerg driver en af de fineste blogs.  Anna er mor til to, og ikke bange for at dele ud af sin viden om både at være enlig mor og del af en storfamilie, og så er Anna en af de kvinder, der konsekvent holder øjnene på muligheder fremfor forhindringer: Hvordan får man det bedste ud af sin tilværelse, så den bliver så god og positiv som mulig. Besøg Anna her – også selvom hun holder sommerferie med sin hjemvendte datter, Elise.

1: Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?

Det vigtigste for mig er at have tid alene. Tid helt for mig selv, hvor jeg kan lade op og mærke, at der er et stille center indeni. Ikke nødvendigvis lang tid, men i det mindste 15 minutter hver aften. Når jeg siger, ”jeg går lige over i Vestfløjen”, ved min familie, at jeg er uden for rækkevidde  – selvom jeg faktisk bare sidder inde i soveværelset og trækker vejret. Jeg troede i lang tid, at det behov var knyttet til at have en travl hverdag med små børn, men det har vist sig, at sådan er det ikke. At have brug for tid alene er simpelthen en vigtig del af min personlighed. Det er, hvem jeg er.
2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

Den største sorg i mit liv er, at mine forældre og mine børn ikke har mødt hinanden, fordi mine forældre døde, inden jeg fik børn. Jeg ville så gerne have set mine forældre holde mine børn i armene og hørt dem sige, ”De er de dejligste børn i hele verden!” Og jeg ville så gerne have hørt mine børn sige ”mormor og morfar”. Den sorg bærer jeg med mig altid. Den er også en vigtig del af, hvem jeg er.
3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

Jeg tror, det vigtigste at vide om lykken, er, at den ikke er målet, men vejen. Og at lykken aldrig bliver mindre af at blive delt.
4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

Ingen som helst! Jeg bestræber mig på at leve efter den overbevisning, at livet er i nuet, ikke i fortiden eller i fremtiden. Det er ikke helt nemt, men jeg prøver – blandt andet ved ikke at have ambitioner for de næste ti år. Der er altså også lidt for meget ego for min smag i at stille sig op og sige, ”i løbet af de næste 10 år, vil jeg…”.
5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?

Jeg betragter mine børn som mine vigtigste læremestre. Det er dem, som har lært mig at elske hverdagen, detaljerne og øjeblikket. Og som inspirerer mig til at fortsætte ad den vej. Men selvfølgelig løfter jeg blikket ind i mellem og kigger ud over hverdagen – og så bliver jeg glad for at få øje på Thich Nhat Hahn, som gør verden bedre; min kat, som gør verden roligere; Calvin & Hobbes, som gør verden sjovere og en hel masse fantastiske forfattere, som sætter ord på den.

BESØG ANNA HER.

4 Comments
Previous Post
Next Post