TABU? Er jeg den eneste?

Sofus er halvsyg og Elias er begyndt at stå op midt om natten og holde lange enetaler om forskellige emner. Batman er et foretrukkent emne, et andet er hvorfor solen skinner om natten. Et tredje er hvad han skal lege i børnehaven. Han snakker og snakker, og når vi beder ham hviske (eller tie stille) bliver det til sådan noget råbe-hvisken med meget luft på stemmen.Han har megen livsvigtig info han gerne vil af med.

Om 14 dage holder vi 2 ugers ferie. Sammen med familie og gode venner. Det er begyndt at gå op for mig, hvor uendeligt lidt ferie-agtig de 14 dage bliver. Vi har to toplækre unger med totalt smæk på. Men, nårh nej, OG det er pissesjovt, ufordrende og så fyldt med kærlighed. Men i 14 dage?! Jeg er lykkelig over at vi ikke har besluttet os for at sætte os alene i et sommerhus og holde ferie. Dejligt at der kommer andre børn og voksne også, for ellers tror jeg simpelthen jeg ville trænge til en ferie lige efter ferien…

 

 

23 Comments
Previous Post
Next Post