CALLING OFF THE BOMBSQUAD – CALLING OFF THE BOMBSQUAD

I onsdags landede jeg i London på en hurtig opgave.

Jeg var TRÆT. Så træt som man kun kan være efter alt for lidt søvn for mange nætter i træk. Jeg tog toget fra Heathrow ind til Paddington, steg af toget og satte mig ind i en taxa. Halvvejs til hotellet fik jeg den der følelse af at have glemt noget. Jeg talte tasker, tjekkede pas, tjekkede pung, tjekkede computer, tænkte om ungerne var hvor de skulle (hjemme), og DER kom jeg så i tanke om at jeg sgu da (for fanden) havde haft en kuffert med.

PANIK

Tilbage til stationen.

Jeg styrtede rundt og talte med mennesker, som så officielle ud i uniformer indtil jeg fandt den rigtige at spørge, som ganske rigtigt kunne fortælle mig at de havde fundet en kuffert.

Videre til hendes chef, som ja, ganske rigtigt havde kufferten.

Om jeg var vanvittig, spurgte manden mig? Øhh. AT GLEMME EN KUFFERT I ET TOG I 2012?!

Og så en Billig (hans ord) kuffert uden navneskilt??? Om jeg vidste hvordan en terrorist kuffert så ud?

Øøøh nej?

SÅDAN – BILLIG og UDEN navn?!

Efter en skidebalde af format og nedstirren af hans politimands-ven med visiret slået ned foran øjnene og lange beskyttelseshandsker op ad armene, fik jeg at vide at jeg ikke på den måde er velkommen under OL. Og efter politimanden havde råbt ind i sin Walkie Talkie: CALLING OFF THE BOMBSQUAD – CALLING OFF THE BOMBSQUAD, fik jeg min kuffert tilbage og luskede ud af stationen.

8 Comments
Previous Post
Next Post