Onsdagsstemme # 6: The Jules Rules

I dag viger jeg pladsen for en af de originale mommy-bloggers på den danske blog-scene. Julie har blogget om morlivet fra før mange af os vidste hvordan man stavede til blog, og har hele tiden gjort det med alvor, realisme, humor og masser af kontinuerlig afvisning af det rosenrøde glansbillede. Og så er hun Twilightfan.  Der er tusind grunde til at læse med hos Julie, som i dag svarer på de fem store spørgsmål.

Klik her og besøg Julie.

1. Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra
familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og
hvorfor?

– Det allervigtigste for mig, ud over familie, børn og mand osv., er mig selv. Det virker måske oplagt, men jeg tror, mange glemmer sig selv. Jeg passer på mig selv og bruger den tid, jeg nu kan finde, på mig selv. På at gøre, som jeg har lyst til. Jeg tænker meget over, hvem jeg er, hvad jeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg synes, jeg har lært mig selv rigtig godt at kende efterhånden, og det giver en ro og en tryghed, som giver meget overskud i hverdagen. Jeg har forsøgt at udrydde begrebet “bør” og handler mere ud fra, hvad der virker for mig og mine. Jeg er også kommet ret langt med ikke at lide under den der dårlige kvinde-samvittighed, hvor man nærmest ikke under sig selv en tur i biografen med andre end mand og/eller børn.
2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

– Jeg er så heldig, at jeg har været forskånet for meget store sorger, synes jeg. Det var en sorg, da min kæreste og jeg gennemgik en krise, i starten af vores forhold. Da følte jeg bestemt, at mit hjerte bristede. Men det er jo mange år siden nu, og vi lærte meget af det. Den potentielt største sorg (hvis man ser bort fra død og sygdom) er nok, at jeg sandsynligvis ikke får flere børn, end de to jeg har. Og at det ikke er, fordi vi ikke har lyst, men fordi vi ikke har råd og plads.
3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

– Det vigtigste, man kan vide om lykken, er, at det er et valg, man træffer. Man skal vælge at være det. I mine øjne er lykke ikke sådan en stor berusende belønning, man når frem til, og så er man aldrig ked af det igen. Det er en tilgang til livet, en måde at tænke på. Man skal heller ikke forvente at job, mænd, børn, venner eller noget eller nogen andre kan gøre en lykkelig. Det er ens eget ansvar.
4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

– Åh, jeg synes altid den slags spørgsmål er så svære. Jeg kan liste masser af pænt urealistiske drømme og ideer, men konkrete ambitioner… jeg tror ikke, den slags gør en lykkelig. Jeg tager tingene ret afslappet og ser, hvad der sker. Det gælder om at være åben over for de ting, livet smider i ens retning, og være modig nok til at springe på og ikke stå med en eller anden plan over, hvordan man synes, det burde have været. Det fandt jeg ud af, da jeg blev gravid efter at have kendt min kæreste i kun 4 mdr. Det var bestemt ikke min plan. Men det viste sig jo at være et lykketræf og ikke et uheld.

Okay, helt konkret vil jeg gerne skrive mere, jeg vil gerne have mere ansvar/magt på mit job, og jeg vil gerne se mine døtre vokse op og blive nogle skøre teenagere inden for de næste ti år.
5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?
– Jeg bliver meget inspireret af samværet med andre. Både på mit job, som bibliotekar, og privat og på internettet støder jeg på mange mennesker med interessante ideer og kreative tanker, og de inspirerer mig alle sammen på hver deres måde. Nogen inspirerer mig til et nyt arrangement på arbejde, andre til at sy en sær sky-formet dims med krystaller hængende ned som dråber. Livet inspirerer mig! Og musik, film, bøger gør også. Og min 4-årige datter er vildt inspirerende. Hun har en helt særlig måde at sige tingene på, som man ikke kan argumentere med/mod, og som jeg synes er meget indsigtsfuld og rent ud sagt genial. Begge børn inspirerer mig til at være mere åben og tolerant.

JULIES BLOG FINDER DU HER

2 Comments
Previous Post
Next Post