Aftentanker…

Det er ikke for børn, at være mor til to. Der er nærvær der skal leveres flere steder, der er ting, der skal ses, lege der skal leges, kys der skal gives og fåes, og numser der skal tørres. Mange af dem. Der er vasketøj i stride strømme og der er jeg ved ikke hvor mange forskellige skal moste madvarer, der skal produceres.

Meget er kommet bag på mig i det her. Mest af alt, hvor mange rutiner, der er nødt til at være, for at det hele klapper (i hvert fald for os). Før Sofus havde jeg ikke tid til at lave ingenting. Nu har jeg endnu mindre. Jeg forstår ikke at der findes kvinder med tre børn – tre lykkelige, rene og sunde børn uden den mindste smule svigt!

Helt ærligt!

Det er jo for vildt! Hatten af for jer derude damer; jeg kan ikke regne ud, hvordan I gør.

Men alt er ok. Det hele er ok, jeg ved at det med tiden er en fase, og jeg tror det vigtigste er at holde fast i stjernestunderne når tempoet er så højt. Så det øver jeg mig; for det er jo dem jeg ikke vil gå glip af. Jeg VIL bare ikke være en af de mødre der har så travlt med at vaske tøj og lave mad etc etc, at jeg ikke når at kigge når nogen siger “Se mig mor, jeg er en FAAAARRHHlig pirat på vej til Afrika!”

Det er det jeg vil nå at se; de stjernestunder, jeg vil være med til.

Her er en af dem:

14 Comments
Previous Post
Next Post