35 plus et halvt

I går blev jeg 35. Så er der ikke flere undskyldninger for at føle sig som en teenager med voksenansvar. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at være 35. Jeg synes det føles godt og voksent, og jeg er lykkelig og taknemmelig for hvor jeg er. Året mellem 34 og 35 har til gengæld været fyldt med overraskelser og en del udfordringer. I går blev Sofus et halvt år. Et fint halvt år.

Da jeg fyldte 34 sad jeg meget stille og ventede på at finde ud af om Sofus havde downs syndrom fordi mine / vores tal havde været så sindssygt dårlige at der skulle tages biopsi. Senere var der hele balladen med en operation i maven da jeg var højgravid med Sofus, og der har været så mange andre ting fra den skuffe at jeg i dag er dybt, dybt taknemmelig over at Sofus kom, at han blev og at han er den fantastiske baby han er. Han er tålmodig med mig, og griner med, når han kan se der er gang i noget sjovt. Han er stor og lille på en og samme gang. Det er slet ikke dårligt at dele fødselsdag med sådan en lykkehaps.

….

Og bortset fra det. Så klik her og forsød måske din dag.

10 Comments
Previous Post
Next Post