Ude godt…

Jeg sidder i toget og klokken er halv et om natten. Jeg er alene og på vej hjem fra Herning, hvor jeg har holdt foredrag. Måske det sidste om Hvor Lagde Jeg Babyen, for jeg holder en lille pause med det.

Det er første gang jeg er så længe væk fra Sofus, og jeg savner ham. Han er snart seks måneder, og stadig lille bitte (og tyk og lækker), men vi har jo sådan set været på arbejde sammen næsten hver dag i de forgangne måneder, og selvom jeg havde forventet at det ville være (meget) besværligt, så har det faktisk ikke været det. Det har tværtimod været en fornøjelse at give arbejdsliv og privatliv mulighed for at mødes lidt på halvvejen, og med barnepige og god vilje og en forstående omverden så har det faktisk kunnet lade sig gøre at arbejde rundt omkring i Danmark som jeg plejer, med et helt lille barn på armen.

Men her i toget, hvor der ikke er mange andre end mig, er det måske også det tætteste jeg har været på solotid i noget der føles som et kvart århundrede. Og selvom man ikke skal kimse af solotid, så glæder jeg mig til at kysse buttede babykinder når jeg kommer hjem.

3 Comments
Previous Post
Next Post