Om mødre. Om min mor. Og om gulerødder.

… jeg har efterhånden lært at det med mødre er en sårbar ting.

Vore egne mødre, dem vi stadig har og dem vi bliver ved med at savne; vore mødre fylder meget.

Virkeligt meget.

Min mor har hverken set mig gravid, gift eller mødt mine børn. Min mor har ikke forklaret mig, hvordan hendes oplevelse af at være gravid var. Det jeg ved kan jeg huske, fra da hun var gravid med min søster. Kvindelivet set og forstået gennem en otteårigs øjne. Nogle dage savner jeg hende stadig så det svier. Hun har været væk i mange år efterhånden, og ja, sorgen letter, men savnet bliver kun større. Jeg savner.

Men.

For der et men.

Der er ting, hun har lært mig, som pludselig dukker op. Ting, der ikke rigtigt har noget med moderskabet at gøre, og så alligevel. For nu hvor Sofus er i gang med mos, der der dukket tricks op til overfladen. Vidste du at kartofler ikke koger over, hvis man smider et par gulerødder med i gryden?

Det er ren mor-magi. Og selvom savnet ikke forsvinder, så står hun pludselig med mig i køkkenet, og der går det op for mig, at visse ting bliver ved med at være.

9 Comments
Previous Post
Next Post