Det kræver en landsby…
Glædelig fredag derude!
Der har været lidt radiostilhed her – det har været en af de helt vilde uger, og den fortsætter weekenden over, hvor jeg nemlig er alene med ungerne. Gøglerlivet indbefatter nemlig weekendarbejde, og hvis det ikke er os begge er det ganske ofte den ene. Jeg skal holde et foredrag om branding i morgen formiddag (et lukket arrangement), og Johan skal noget der smager lidt mere af fest senere på dagen. Men det er sådan set ikke det vigtigste – det vigtigste er, at jeg har ungerne for mig selv. Altså, alene. Igen. To styk med hver deres behov, som man lige skal jonglere på en måde, hvor de begge får det de har brug for og lidt til. For Elias handler det om togbaner, Starwars og en legeplads i solen, og for Sofus handler det om at se på sin storebror, at kunne amme i ro og spise grød i en nogenlunde acceptabel position. Koordineringsarbejdet omkring to børn overstiger allerede min vildeste fantasi, og når nogen fortæller mig at 3 er det nye to, ved jeg simpelthen ikke hvor jeg skal kigge hen.
Det klare du da snildt. Har selv en mand der rejser tit og har gjordt det i alt den tid vi har haft børn. Bare acceptere at i de dage bliver der ikke gjort så meget af det huslige, og så bare bruge tiden på børnene.
Nu nyder jeg det faktisk om aften når pigerne er i seng og jeg har stuen helt for mig selv
Enig med Camilla…træk vejret dybt, indstil dig på at det kun handler om børn og dig selv, køb dig en god termokop (kan anbefale Starbucks – deres koppe holder tæt!), vær klar med en dvd-film og æblebåde…det skal nok gå!! Helt sikkert! Bliver en lækker weekend, hvor du igen opdager hvor lækre dine unger er…Nyd det!
Jeg har hørt at 4 unger er det nye 3… Jeg har ikke engang et eneste (i 5 mdr. endnu), men er allerede svedt ved tanken om at have ansvaret for et barn!!! Kan godt forstå dine forskudsbekymringer. Er det ikke noget med, at huske dine egne gode råd: lad være med at tro, det bliver perfekt og hyggeligt. Og hav en masse slik og DVD’er i baghånden…?
Pøj pøj
For mig var to det nye to! Slut prut færdig. For jeg har nemlig kun to arme og der skal jo være plads til både 5 årig guldlok og næsten 2 årig jordbærhjelm, og jeg kan altså ikke splitte mig selv i atomer. HUSK, mindre kan også gøre det. Ambitionsniveauet behøver ikke at være så frygteligt højt.
Kære Julia,
Læs dette indlæg og så ved du hvordan man klarer to unger
http://anhoej-soelberg.dk/?p=41
Held og lykke!
Jeg blev også temmelig overrasket da jeg fik barn nummer 2 – troede ligesom at der var noget synergi, men nope. Til gengæld tabte jeg mig meget hurtigere anden gang for der skulle løbes stærkt og så havde jeg ikke de der 117 millioner spørgsmål til gud og hver mand. Nu ved jeg nemlig at svaret på alle spørgsmålene er: Det er en fase, fase, fase
God weekend!
Hov glemte lige at hvis svaret ikke er fase, fase, fase, så er det: Det er helt naturligt
Det bliver nemmere med tiden, det lover jeg!
Og jo flere søskende der kommer, jo bedre bliver de til at hjælpe hinanden – har en veninde med 7 børn, der er nemmere og mere selvhjulpne end mine 4;-)
Meeeen – kender også godt alenehjemmepanik, den rammes jeg også af ind imellem…
Forventede nærmest en helgenkåring, sidst manden var på festival i 5 dage!
Helgenkåringer JA tak
Jeg vil også sige det bliver nemmere og nemmere… Vi har to børn (og der kommer ikke flere!) storesøster på 4 år og lillebror på 21mdr. Jeg er også tit alene med børnene, da min mand er selvstændig og ofte arbejde om aftenen og i weekenderne (og han er tit alene med dem, da jeg har fuldtidsarbejde og er fleksibel ifht hvornår timerne bliver lagt).Det første 1½ år med to børn var ren ragnarok og et logistisk helvede. Så her for et par måneder siden begyndte billedet at vende. Pludselig bliver begge børn puttet samtidigt, de kan lege sammen mens der bliver lavet aftensmad (dvs alt skal ikke forberedes på forhånd), de daglige gøremål kan ordnes mens ungerne er vågne osv. Det er gået fra hektisk til mindre hektisk. Vi har stadig travlt, men det er meget mere kontrolleret, og jeg synes også at jeg har mere og mere tid til mine egne interesser (som jo har været lagt på hylden siden nr. 2 kom):
Ja når man er alenemor til en på 3 og en på en måned så har man intet andet valg end at få det hele til at gå op for sådan er det bare! Så hedder det én på armen og den anden arm til den store og så er det hektisk sommetider ja, men man klarer det jo ik?;)