Månedsarkiv: marts 2012

Fravær

Nå…men…, der har været lidt stille her på bloggen. Vi har nemlig besøg af en virus, som har givet Sofus meget høj feber i dagevis. Han har ikke villet spise eller drikke eller sove, blot grædt sig sig hæs. Vi var omkring Rigets børnemodtagelse i onsdags og fik gode råd med hjem, men ikke et entydigt svar på, hvad der er med ham. Man går i små stykker når ens børn er syge og jeg kan slet ikke sige, hvor meget jeg glæder mig til at høre Sofus klukke af fryd igen.

Ny lækker webshop

Min venindes veninde har åbnet dørene til en webshop, der får tænderne til at løbe i vand. De fineste, håndplukkede accessories, nøje udvalgte og med sans for den lille ekstra detalje. Henny & My finder du her.

Butikken er fyldt med danske og internationale brands, og store og små ting, der kan opdatere garderoben i et lille glimtende flash. Jeg er ret vild med den her fra Yvonne Yvonne

 

Og med denne fine sag:

Man kan fylde sin yndlingsparfume i... Suk...

Og det vrimler med andre sager, der føles uundværlige. Så er det sagt. Den holder, den shop.

Forårsdag i København

Hvis du har mulighed for at nyde en klar forårsdag i København i nærmeste fremtid, så er et af mine yndlingsspots stadig den fantastiske Royal Café ved siden af Illums Bolighus. Fantastisk mad (og kager…), fine dekorationer, yndigt nips og inspiration hvor end man kigger hen…

Dette vilde applikerede billedtæppe er nyt på væggen hos The Royal. Lidt 70'er-tosset og så fint!

Gulerodskage serveret på juleplatter.

Mod nye varmegrader

Sofus, Mette og jeg er på vej mod Jylland.

Vi har oppakning med, og den store kuffert er på ingen måde min. Så er det sagt. Men vi sidder lige nu endnu en gang i et tog, hvor varmeapperaterne løber løbsk, der lugter svagt af tis og hvor ingen åbenbart kan fikse det. Det er vist kun DSB der kan tage fuld pris for ting, der ikke virker…

Kaffen er tilgengæld ok. Så ikke mere brok.

Reception…

I dag genåbnede Companys deres store butik i begyndelsen af Strøget. Vi har været så heldige at være med til at skrive nogle forskellige ting til shoppen og til dens åbning, og det har været så fedt. I den anledning sneg jeg mig med til receptionen – naturligvis sammen med Sofus.

Her lidt fotos fra den toplækre butik (masser af fantastiske brands og lækre detaljer. Blandt andet en terrasse, hvor forårssolen kan nydes…)

Lækre jakker og kjoler, og se de fine tegninger. Lavet af en skøn italiensk kunstner.

 

Yep - nogle er bedre til at fotografere end andre...

Den smukkeste buffet!

Kampen mod kulhydraterne?

Det er noget med, at hvis jeg skal af med de der sidste Sofus-kg (bemærk: HVIS), så skal man undgå kulhydrater. Man skal sikkert også undgå alt muligt andet, men jeg overvejer at skære bare lidt ned på kulhydraterne. Men hvad gør man, når fine fine sager som dem her, synger sange som kun jeg kan høre? Sange om hvidt brød, sukker, smør og kanel? Er det virkeligt meningen at jeg skal sige nej? Er det?

Jeg tvivler ærligt talt.

Om børnetøj…

Jeg har veninder som er supergode til at få deres unger i lækkert, pænt tøj.

Det er jeg ikke.

I ret lang tid, nægtede Elias (heldigvis) at have andet på end de fine stribede trøjer fra Funch, men det er en saga blot.

I det hele taget ville jeg ønske at Elias og Sofus stilikon var Erik Brandt (alternativt Prins Henrik), men nu er Elias stor nok til at sige fra – og til. Derfor ligner han en reklame for Lego, Spiderman og Transformers. Det er nemlig printsne det handler om for Elias. Nu har jeg fået en gave fra firmaet We Are Small, som har sendt en superlækker tee med lange ærmer til Elias. Den har print!!! Og jeg håber at jeg kan lokke ham i den. Opdatering følger. Klik her og besøg firmaets site.

 

35 plus et halvt

I går blev jeg 35. Så er der ikke flere undskyldninger for at føle sig som en teenager med voksenansvar. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at være 35. Jeg synes det føles godt og voksent, og jeg er lykkelig og taknemmelig for hvor jeg er. Året mellem 34 og 35 har til gengæld været fyldt med overraskelser og en del udfordringer. I går blev Sofus et halvt år. Et fint halvt år.

Da jeg fyldte 34 sad jeg meget stille og ventede på at finde ud af om Sofus havde downs syndrom fordi mine / vores tal havde været så sindssygt dårlige at der skulle tages biopsi. Senere var der hele balladen med en operation i maven da jeg var højgravid med Sofus, og der har været så mange andre ting fra den skuffe at jeg i dag er dybt, dybt taknemmelig over at Sofus kom, at han blev og at han er den fantastiske baby han er. Han er tålmodig med mig, og griner med, når han kan se der er gang i noget sjovt. Han er stor og lille på en og samme gang. Det er slet ikke dårligt at dele fødselsdag med sådan en lykkehaps.

….

Og bortset fra det. Så klik her og forsød måske din dag.

Ude godt…

Jeg sidder i toget og klokken er halv et om natten. Jeg er alene og på vej hjem fra Herning, hvor jeg har holdt foredrag. Måske det sidste om Hvor Lagde Jeg Babyen, for jeg holder en lille pause med det.

Det er første gang jeg er så længe væk fra Sofus, og jeg savner ham. Han er snart seks måneder, og stadig lille bitte (og tyk og lækker), men vi har jo sådan set været på arbejde sammen næsten hver dag i de forgangne måneder, og selvom jeg havde forventet at det ville være (meget) besværligt, så har det faktisk ikke været det. Det har tværtimod været en fornøjelse at give arbejdsliv og privatliv mulighed for at mødes lidt på halvvejen, og med barnepige og god vilje og en forstående omverden så har det faktisk kunnet lade sig gøre at arbejde rundt omkring i Danmark som jeg plejer, med et helt lille barn på armen.

Men her i toget, hvor der ikke er mange andre end mig, er det måske også det tætteste jeg har været på solotid i noget der føles som et kvart århundrede. Og selvom man ikke skal kimse af solotid, så glæder jeg mig til at kysse buttede babykinder når jeg kommer hjem.