Blink to gange
Jeg er efterhånden næsten træt af at høre mig selv synge den samme gamle vuggevise, men lad mig sige det som det er: Jeg producerer ikke børn med store søvnbehov. Lækre Sofus er frisk og vågen. Ikke helt så meget som sin storebror, men næsten. Og det er ham velundt for han er edderrøvme nuttet, men hold nu op hvor er dage, der begynder i en døs klokken 0431 lange. Og skal vi lige prøve at tale om hvor mange hovedmåltider (støbt i sukker) man har brug for, for at komme igennem? Tsk tsk.
Det mærkelige er at det føles helt anderledes end første gang.
Det er slet ikke det samme.
Jeg ved jo at det går stærkt, at månederne pludseligt er røget og at ungen fylder fire år inden man når at blinke to gange. Sofus er snart et halvt år. Hvor blev det lige af? Jeg aner det virkelig ikke. Det er præcis som Tina Fey siger det er: Årene er korte men dagene er lange.
Ja tiden flyver afsted. Jeg sidder her med min nyfødte søn i armene, og synes at det var i går jeg stod med en positiv test i hånden. Kan heller ikke forstå at det er fem år siden jeg fødte den første, og to år siden jeg fødte nr to. Hvad sker der..? Godt at man ikke selv bliver ældre (host host).
Præcis. Det går hurtigt.Men derfor kan årene som “panda-mor” godt være hårde alligevel.
Det er godt nok tidligt, Julia……du må drikke store mængder af kaffe
) men ja, tiden styrter afsted, nyd endelig din barsel!!!
Ja, det går så stærkt! Line – du har ret. Det er så mærkeligt at vi stadig er i sluttyverne. Bitten: pandamor! Det har jeg aldrig hørt før. Sådan et godt ord. Marie Louise – du kan tro, jeg drikker kaffe. Men barsel har jeg ikke. Måske indebærer det også at det hele går ekstra hurtigt, nu jeg tænker over det.
Nej, Julia, det kom jeg også til at tænke på, da jeg havde sendt kommentaren afsted
men også det kan gå for stærkt ind imellem……altså med at få trykket på send-knappen 