Blink to gange

Jeg er efterhånden næsten træt af at høre mig selv synge den samme gamle vuggevise, men lad mig sige det som det er: Jeg producerer ikke børn med store søvnbehov. Lækre Sofus er frisk og vågen. Ikke helt så meget som sin storebror, men næsten. Og det er ham velundt for han er edderrøvme nuttet, men hold nu op hvor er dage, der begynder i en døs klokken 0431 lange. Og skal vi lige prøve at tale om hvor mange hovedmåltider (støbt i sukker) man har brug for, for at komme igennem? Tsk tsk.

Det mærkelige er at det føles helt anderledes end første gang.

Det er slet ikke det samme.

Jeg ved jo at det går stærkt, at månederne pludseligt er røget og at ungen fylder fire år inden man når at blinke to gange. Sofus er snart et halvt år. Hvor blev det lige af? Jeg aner det virkelig ikke. Det er præcis som Tina Fey siger det er: Årene er korte men dagene er lange.

5 Comments
Previous Post
Next Post