Spørgsmål og svar

Nå, men, hvordan går det så med Sofus?

Han er helt og holdent vidunderlig. Han er tre måneder nu, har fået elastikker på lårene, og et smilehul i venstre kind. Han savler som om han ville grundlægge et privat vandfald og øver sig i at grine. Han smiler, råber og hviner så snart han ser eller hører Elias, og hans glæde bobler rundt i kroppen på ham som om han bare venter på at knække koden til et rigtigt grin. Søvnen er anderledes (!) end med Elias, men jeg tror simpelthen ikke at vi kan bygge børn, der sover meget hjemme hos os. Natten er kort, men hver gang han vågner (både dag og nat) sker det med smil og hvin. Så det ER anderledes. Sofus kan ligge på et tæppe og hygge sig alene ind i mellem, så jeg har arme og kys fri til Elias, uden at brokke sig. Det synes jeg nærmest er sensationelt.

Passer det at det er lettere anden gang?

For mig ER det lettere anden gang; bare det at have forstået at alt er en fase, gør at jeg nyder det hele mere. Og at det der ikke kan nydes ikke bliver til en panisk angst for for evigt at være lænket til et familieliv i trevler og uden overskud. Han er simpelthen så sød, ham Sofus, og han er bestemt ikke nærig med sødmen.

8 Comments
Previous Post
Next Post