Glædeligt Nytår

Glædeligt 2012!

Håber du er kommet godt ind i det, med alt det knald, glimmer og tjubang, du havde lyst til. Hos os var Sofus vågen til klokken 00 og Elias til klokken 0230, så vi holder standarden for familien med verdens mest vågne børn…

Jeg vil tillade mig at dele min klumme i lørdagens udgave af JP med jer. (Og der er ikke læst korrektur, så bær lige over med mig, ikk´).

Kvindernes år

At 2011 blev kvindernes år, havde ingen måske forventet. Mit 2011 begyndte ganske overraskende med en dreng. Året bragede nemlig i gang med opdagelsen af at jeg skulle bruge 2011 på at være mor til 2. Udregningen viste at jeg var totalt gennemsnitlig og lige som rigtigt mange andre havde termin den 23. September. Ifølge franske forskere (jvf Politiken) er netop den dag, nemlig den dag allerflest børn kommer til verden. Det handler åbenbart om nytårs aften og om hæmninger, og om fester der slutter bedre end man tror. Sofus på nu tre måneder ankom et par dage før tid, og er en vaskeægte kontorbaby. For som direktør i egen kommunikationsvirksomhed med et par dygtige ansatte, har jeg nemlig sat mig godt og grundigt mellem to stole og falder derfor igennem alle de barselsregler der findes. Så Sofus er med på arbejde og med ud i verden, og det er faktisk overraskende vidunderligt. Det var heller ikke lige til at gennemskue at 2011 skulle blive kvindernes år, da de konservatives partiformand i januar smed håndklædet i ringen og erkendte at hun måske ikke var så god til at multitaske. Da det arabiske forår for alvor tog fat, og Gadaffis datter Aisha påtaget uvidende om sin fars ugerninger og folkets nød, tonede frem for at erklære sin støtte til sin far, var det heller ikke ligestillingssagen der først faldt mig ind, ej heller tanken om at 2011 ville være året der mest af alt kom til at handle om kvinder.  Det begyndte stille og roligt at gå op for mig, at kvinderne havde godt fat i året, da jeg så Kirsten Dunst vende øjne af Lars von Triers noget vanvittige erklæring om hvor godt han forstod Hitler under et pressemøde i Cannes, og senere, da Helle Thorning blev højere og rankere og Lars Løkke så ud til at synke mere og mere sammen foran denne nordiske dame, hvis røde Mulberry-håndtaske man åbenbart i ligestillingens navn ikke må omtale (eller komplimentere). Nogenlunde samtidig rev blogverdenens anonyme hævner Bitterfissen Bethany gulvtæppet væk under stærke kvindelige debattører som Anne Sofie Hermansen ved lige at vende spejlet den anden vej og med en så skarp tunge som kun anonymiteten kan fostre brød hun (til de flestes store, hemmelige fornøjelse) med alle opfattelser af hvad der er god tone. Et andet fantastisk skænderi i medieverdenen blev det hvor SF’eren Özlem Cekic forsøgte at bevise overfor Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance hvad det vil sige at være fattig  og dermed skød sig selv så godt og grundigt i foden at det er svært at ønske sig at hun nogensinde skal komme for tæt på ens privatøkonomi. Den såkaldt fattige Carina nåede desværre at blive symbol på krævementaliteten uden nogensinde at have stået frem i pressen og bedt om noget. Kvindernes år blev kronet, da Nobels Fredspris blev uddelt til Liberias præsident, Ellen Jonhson Sirleaf, den liberiske aktivist Leymah Gbowee og kvinderettighedsforkæmperen Tawakkul Karman fra Yemen. Komiteen sagde at de tre kvinder får prisen for deres ikke-voldelige kamp for kvinders sikkerhed og for kvinders ret til at være en del af fredsskabende arbejde. Fordi intet år er komplet uden nyt fra de royale rækker så er det på sin plads at bemærke at dette år endnu en gang blev året hvor vores eget fine lille kongehus blegnede i forhold til andre. I skarp kontrast til det danske kongehus, der (sådan lyder det i hvert fald) nærmest lever af gaver, frabad det unge par Kate og William sig gaver ved deres bryllup, men ønskede sig i stedet donationer til velgørende formål, og det gik op for mig, at man måske alligevel kunne takke prinsessefabrikken for Kate, som med stor sandsynlighed kan gå hen og blive et forbillede. Prinsesser, statsministre, revsere og Carinaer – 2011 blev kvindernes år, og hvis der er noget vi lærte af det, så er det at vi er akkurat lige så gode (og dårlige) til det hele som mændene. Glædeligt Nytår – må det blive sjovt, givende og fyldt med gode historier og masser af fremgang.

6 Comments
Previous Post
Next Post