Pilgrimstur til dinoland
For nogen tid siden skulle jeg på arbejde i Berlin og havde held til at det passede med alle kalendere, så Johan, Sofus og Elias kunne være med, da jeg var færdig. Det var en helt fantastisk tur (og Berlin er simpelthen en vidunderlig by; efter sigende har den fordoblet sit antal besøgende på et år). Vi nåede også at sidde på en restaurant, hvor Elias skabte sig som om han var betalt i vingummi for at gøre helvedet hedt for os. Vi var blevet placeret ved et bord på en lille forhøjning i rummet, hvor alle så kunne se hvordan vores kæmpeknægt tumlede, råbte og skreg og bare ville ud. Det kom han så også, men han var så umulig at være sammen med, at jeg helt ærligt ikke kunne kende ham. (og please sig ikke noget om, om restauranten var barnets eller de voksnes behov, vel? Jeg har fattet den).
Højdepunktet – for Elias (personligt er jeg ikke så interesseret i knogler…) – var et besøg på det Naturhistoriske Museum, hvor den store indgang er fyldt op med dinosaur-skelletter. Vi taler verdens største af slagsen. Elias var fuldkommen bjergtaget, og fik timer til at gå der. Meget, meget skønt.
Det er bare sådan et fedt museum. Jeg kan huske, de havde nogle kikkerter, hvor dinosaurerne blev “levende”… Mine børn skal helt sikkert også derhen en gang.
Uh uh, der må vi have ungerne med næste gang, vi skal til Berlin. Tja, vi er der vel næsten en gang eller to om året. I efterårsferien var vi der igen, nu med to unger, og vi hyggede. AquaDom Berlin var også en fin oplevelse – og så kagerne i KaDeWe. Næste gang, tror jeg, at vi skal afsted i foråret eller tidlig sommer, så der er lidt varmere og tid til tur i Zoo – altid et hit med børn.
Jeg var helt vildt imponeret da vi var der…jeg kunne have brugt dage der…
Hvad mon der ville ske hvis mor lavede en scene lige under den største dino midt i primetime