Pilgrimstur til dinoland

For nogen tid siden skulle jeg på arbejde i Berlin og havde held til at det passede med alle kalendere, så Johan, Sofus og Elias kunne være med, da jeg var færdig. Det var en helt fantastisk tur (og Berlin er simpelthen en vidunderlig by; efter sigende har den fordoblet sit antal besøgende på et år). Vi nåede også at sidde på en restaurant, hvor Elias skabte sig som om han var betalt i vingummi for at gøre helvedet hedt for os. Vi var blevet placeret ved et bord på en lille forhøjning i rummet, hvor alle så kunne se hvordan vores kæmpeknægt tumlede, råbte og skreg og bare ville ud. Det kom han så også, men han var så umulig at være sammen med, at jeg helt ærligt ikke kunne kende ham. (og please sig ikke noget om, om restauranten var barnets eller de voksnes behov, vel? Jeg har fattet den).

Højdepunktet – for Elias (personligt er jeg ikke så interesseret i knogler…) – var et besøg på det Naturhistoriske Museum, hvor den store indgang er fyldt op med dinosaur-skelletter. Vi taler verdens største af slagsen. Elias var fuldkommen bjergtaget, og fik timer til at gå der. Meget, meget skønt.

4 Comments
Previous Post
Next Post