Tuscher & Farlige Dyr
Måske vidste du det allerede men tatoveringer er det nye sort. Derhjemme er vi ved at blive kvalt i dem, for Elias kan slet ikke få nok. Med sine store mørke øjne og veludviklede argumenteringskunst, gælder det om at dukke sig for gode argumenter for hvorfor HELE hans krop skal være dækket af tatoveringer.
Motiver, som forestiller farlige dyr og monstre er de foretrukne, og jeg havde ingen ide om at der i den lille pose fra BR faktisk er 40 (!) tatoveringer, da jeg købte den. Det er helt klart ved at tage overhånd. Jeg har et blandet forhold til tatoveringer – de rigtige af slagsen, altså, og er stadig dybt taknemmelig for at jeg huske at tænke mig om i sidste øjeblik inden jeg var endt med et vaskeægte fynsk rocker røvgevir (aka amagerstempel).
Desuden havde jeg en gang en oldlærer med en sort panter tatoveret på armen. Ingen sammenligning i øvrigt, men legenden om ham var at han kunne alle busruter i Athen udenad. Men Elias bliver naturligvis ikke mindre yndig med sådan en på armen. Den kan heldigvis fjernes med babyolie.
Hvad er der nu galt med at være oldlærer?
SKønt med børnetatoos! (og gerne i panden på ellers yndig lyserød 4-årig herhjemme)
Har set er sted på nettet, hvor man kan lave sine egne – fx med telefonnr. Men ved ikke om det giver helt så meget street-cred i børnehøjde med mors mobil på overarmen.
Kh. MiA
Tja, de er som regel lidt sære
Og no worries, tatoveringer er klart sejere/pænere på drenge/mænd!
Herhjemme kører “toverings” mareridtet også. På både storesøster (4,5 år) OG sørme om lillesøster (2 år) ikke også er med på bølgen. For når storesøster står og hoppe i raseri og vil have eeeeen til “tovering” så hopper de lille også og raser og peger “mig ha den der”. SUK. Så mine to små piger har de herlige farverige “toveringer” op og ned ad armene, jeg er træt af dem, men de elsker det, så fred være med det