Månedsarkiv: december 2011

Pilgrimstur til dinoland

For nogen tid siden skulle jeg på arbejde i Berlin og havde held til at det passede med alle kalendere, så Johan, Sofus og Elias kunne være med, da jeg var færdig. Det var en helt fantastisk tur (og Berlin er simpelthen en vidunderlig by; efter sigende har den fordoblet sit antal besøgende på et år). Vi nåede også at sidde på en restaurant, hvor Elias skabte sig som om han var betalt i vingummi for at gøre helvedet hedt for os. Vi var blevet placeret ved et bord på en lille forhøjning i rummet, hvor alle så kunne se hvordan vores kæmpeknægt tumlede, råbte og skreg og bare ville ud. Det kom han så også, men han var så umulig at være sammen med, at jeg helt ærligt ikke kunne kende ham. (og please sig ikke noget om, om restauranten var barnets eller de voksnes behov, vel? Jeg har fattet den).

Højdepunktet – for Elias (personligt er jeg ikke så interesseret i knogler…) – var et besøg på det Naturhistoriske Museum, hvor den store indgang er fyldt op med dinosaur-skelletter. Vi taler verdens største af slagsen. Elias var fuldkommen bjergtaget, og fik timer til at gå der. Meget, meget skønt.

Fra skattekisten

Jeg er faldet over en webshop, så fin, at den trækker 500-kronesedler op af lommen på én. Susan Caplan hedder butikken og damen bag den, og den er fyldt til bristepunktet med vintage smykker. Det er guld, glitter og falsk det ene og det andet, og det er virkeligt let at forelske sig. Jeg har lånt billederne her hos hende, og jeg tænker at hvis man nu liiiige manglede en gave til dig selv, så kunne hun da være oplagt at besøge.

KLIK HER

En bid af verden på et fad

Jeg har fået en uventet efterjulegave af en god ven. Dette smukke Bjørn Wiinblad-fad, som jeg faktisk aldrig har set før, men som forestiller en lille del af verden i 1978. Jeg er simpelthen så vild med det; og jeg forestiller mig bjerge af slik og søde sager på det… Eller måske bare gulerødder i anledning af januar.

Jeg er især vild med damen i badekaret…

Sengehopperi

Det har været en af de korte nætter. En af dem hvor alle begynder natten i egne senge og som slutter et helt andet sted, nemlig med at Elias har taget min plads og jeg ender med Sofus krøllet helt sammen ovenpå mig i Elias´juniorseng. Jeg er totalt mørbanket, men som Elias sagde for en time siden:

Jeg forstår faktisk ikke du ikke bare sover i din egen seng. Den er rigtig god!

Status

Glædelig jul derude! Håber du har det vidunderligt og har fået og givet hvad du og de ønskede!

Jeg varmer op til mit store nytårsfortsæt, som faktisk er at være meget mere aktiv herude i blogverdenen. Hverdagen har fyldt meget, og ind i mellem har det været svært at få sneget lidt blogging ind. Men status er denne, denne 3. juledag:

Jeg arbejder. Familien er taget afsted til julefrokost mens jeg er taget afsted til kontoret. Det er helt fint, for jeg har ligesom indstillet mig på det fra begyndelsen. Når det så er sagt, så er der en stille fryd ved at arbejde når andre holder ferie. Kodeordet er “stille”, og et andet hint er at julen er fyldt med vidunderlig marcipan som det jo er min ophøjede pligt at udrydde.

FUNDET: Livie and Luca

Jeg aner ikke om de sender til Danmark, men jeg har skrevet en mail og spurgt, for sko som disse til fine børnefødder er da svære at undgå at blive forelskede i, ikke? (Er der ikke en børnetøjsbutik et sted, der lige kunne hapse disse hjem til Danmark?) Klik på billederne og kom ind i butikken.

Eller hvad med disse? Når det nu er SÅ svært at få introduceret Elvis i en almindelig børnetøjsgarderobe?

KLIK HER OG SE DET HELE.

 

Mælk på TV

I dag var jeg så heldig at få taletid på TV2 Lorry omkring min nye bog. Billedet her er bordet i venterummet. Med croissanter, kaffe og baby i lift. Sofus var sød at sove mens det stod på, men han har ellers været nærig med søvn det sidste døgn. Han blev vaccineret i går og har grædt nonstop siden, haft feber og været mindre end ellers. Nu ser det ud til at være på vej den rigtige vej, men jeg er slidt. Og yep – han har spist så lidt det sidste døgn at mine bryster nærmest eksploderede i mælk lige inden jeg skulle på. Så hvis du nu har set indslaget og synes jeg sidder i en mærkelig knudret stilling, så er det derfor: Mælkepletter.