Julia Lahme 19 okt 2011

Jeg er blevet kontaktet af importøren af Hass Avocadoer – det er dem med den noprede skal, som lige nu har sæson. De synes at vi skal vide noget om, hvor fine disse lækre grøntsager er til babymad (og uden at jeg overhovedet ved noget som helst om ernæring etc, vil jeg gerne lige tilføje at som ammende har jeg opdaget at hvis jeg spiser en avocado om dagen tørrer min hud ikke helt ud – tip hermed vidergivet).
De gavmilde mennesker deler her ikke bare opskrifter (dem er der ikke plads til her i dag, men jeg smækker en kageopskrift på bloggen her i morgen (kage med avocado…) og informationer med os, men hvis du lægger en kommentar på dette indlæg deltager du samtidig i lodtrækningen om et gavekort til den lækre butik Enula 9 på 500 bananer (avocadoer / kroner).
FACTS (jeg ikke kendte) OM AVOCADOEN fra Hass
Vitaminbombe og måltid i ét – Hass avocadoen fra Chile er i sæson netop nu. Den har en mild og fin smag, som de fleste
børn elsker. Og når du serverer moset avocado for baby, sikrer du samtidig, at dit barn får
en ordentlig vitaminindsprøjtning. Hass avocadoen har nemlig hele 12 ud af de 13 vitaminer,
der findes, herunder B-vitamin, der er nødvendigt for omdannelse og udnyttelse af protein
og fedt, C-vitamin, der har betydning for kroppens immunforsvar og D-vitamin, der øger
optagelsen af calcium og styrker knogler og tænder.Endelig er energisammensætningen i en avocado perfekt til babyer og småbørn, da den er rig på energi, helt uden sukker og sprængfyldt med det sunde, umættede fedt.
Smid en kommentar og du er med. Johan trækker lod på fredag aften efter vanligt mandelogisk system.
Julia Lahme 17 okt 2011

Og hvad har blomsterne med Sofus at gøre? Jeg fik dem i anledning af ham, og de er simpelthen for smukke til at I ikke skal tvinges til at se dem også.
Tiden går hurtigere, end jeg husker den gjorde med Elias. Måske fordi jeg er en del mere aktiv (host host) end jeg var med Elias, men måske også bare fordi jeg denne gang husker at nyde lige præcis der hvor Sofus er, i stedet for hele tiden at gå og længes efter at en fase skulle være overstået, så vi kan komme i gang med den næste. For denne gang ved jeg faktisk at alt er en fase, og at tiden går så hurtigt, at det halve burde være nok, så hvis man vi nå at sniffe baby, så er det i dag og i morgen, for lige om lidt er han næsten fire og samler på vigtig information om superhelte.
Så når Tina Fey skriver det mest rigtige jeg nogensinde har læst om at være forældre - nemlig at dagene er lange og årene er korte, så ved jeg slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Og i dag bliver Sofus fire uger. Det er KUN og ALLEREDE fire uger siden, han kom! Han har jo været her altid og samtidig er han spritny.
Julia Lahme 17 okt 2011
Jeg har tidligere skrevet om Ida Jessens og Hanne Bartholins fantastiske bog om elefantungen Carl. Nu er der kommet en ny: Da Carl næsten var ond. Den handler om hvordan Carl truer sin lillebror med død ved kogning, om regnvejr og om at elske hinanden så højt at man kaster sin gummistøvle over bord for den andens skyld. Ja, børnekærlighed holder. Her et uddrag:

Det regner, og Carl keder sig.
”Jeg tror, jeg vil koge dig til middag,” siger han til sin lillebror Max.
”Nej,” skriger Max. ”Det må du ikke.”
”Jo,” siger Carl. Og så går han ud i køkkenet og henter en kasserolle.
Dramaet ender godt, og bogen er totalt fantastisk. Herhjemme, hvor vi jo i den grad står midt i storebrorrollen, gør den noget særligt godt.
Julia Lahme 16 okt 2011
Jeg har brystbetændelse. På tredje døgn. Eller måske fjerde, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har feber og er ved at være godt og grundigt træt af at være inde i boblen, hvor noget hele tiden gør ondt, hvor trætheden er så uendeligt altoverskyggende, at jeg ikke kan holde ud at løfte hovedet og hvor verden bare ikke ser særlig lys og venlig ud. Jeg er træt af at det skal gøre ondt at amme, og træt af ikke at kunne være ordentligt sammen med Elias, som er nået der til, hvor han selv siger at han savner mig. Jeg orker ikke mere af lige præcis den skuffe – da jeg ammede Elias havde jeg brystbetændelse hver tredje-fjerde uge, og jeg har sådan set besluttet mig for at lige gyldigt hvor ærgeligt det er, så stopper jeg med at amme, hvis dette fortsætter. Penicillinkur efter penicillinkur er vel heller ikke supersund for hverken Sofus eller mig…
Julia Lahme 16 okt 2011
Der er flyttet en ræv ind hjemme hos os. Den kommer her fra, og jeg er simpelthen så vild med den. Læg lige mærke til at den står op af symaskinen, som jeg ikke har rørt i månedsvis. Suk. Som du kan læse her, var ræve som denne med til at vælte den borgerlige regering. Det siger Lis selv.

« Forrige side —
Næste side »