Avokadokage: For mærkelig til at jeg kan lade være

Julia Lahme 20 okt 2011

I forbindelse med denne Gaveregn, har jeg fået adgang til en bunke opskrifter med Hass avocadoer (nej ikke hashavocadoer), og den her fine en må jeg dele med jer. Jeg bager den i weekenden og rapporterer så (BEMÆRK flødeskummet nederst i indlægget – sådan har du HELT sikkert ikke fået den før):

CHILENSK VINTERKAGE

(8-10 pers.)

Ingredienser:
250 g fuldkornshvedemel
1 tsk. bagepulver
1tsk. natron
1 knivspids salt
65 g hakkede dadler
65 g nødder (fx valnødder)
100 g mørk chokolade 70 %
2 store chilenske Hass avocadoer
1 dl honning
Saften fra 1 stor appelsin
1 æg
1 dl yoghurt naturel

Sådan gør du:
• Sæt ovnen på 180 grader
• Smør en almindelig randform
• Bland mel, bagepulver, natron, kanel, salt, chokolade, dadler og nødder i en stor skål
• Pisk kødet fra avocadoerne, honning, appelsinsaft, æg og yoghurt omhyggeligt i en anden
skål
• Hæld avocadoblandingen over i den anden skål og brug en håndmikser til at piske
ingredienserne sammen
• Hæld dejen i den smurte randform og bag i 35-40 minutter, indtil kagen er gylden. Stik evt.
en gaffel ned i kagen. Hvis du kan trække gaflen op, uden at der kommer dej med, er kagen
færdig
Tip:
Pynt kagen med avocado-flødeskum. Det tilfører en dejlig pikant og frisk smag.

Avocado-flødeskum

Ingredienser:
3 modne chilenske Hass avocadoer
1/2 kop sukker

Saften fra 3 citroner
½ liter fløde pisket til flødeskum

Sådan gør du:
• Mos kødet fra de 3 avocadoer
• Tilfør citronsaft og sukker
• Rør forsigtigt flødeskummen sammen med avocadomassen

6 Kommentarer »

  1. Kan ikke rigtig finde ud af, om jeg har lyst til at dyppe mine nachos i den flødeskum eller spise det til kagen ;.)
    Glæder mig til at se din anmeldelse, FØR jeg selv vil overveje at prøve den af…

    Kommentar by Betina — 20. oktober 2011 @ 10:28
  2. Den skal da i den grad afprøves!

    Kommentar by Nanna S — 20. oktober 2011 @ 10:39
  3. Tror den bliver dejlig moist den kage. Ved ikke om jeg selv tør prøve;)

    Kommentar by Tine — 20. oktober 2011 @ 11:00
  4. På mystisk vis handler alle blogs om avocadoer i øjeblikket, så jeg er kommet til at spamme med link til min blog, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at gøre det igen, nu hvor det er så relevant: http://cesild.blogspot.com/2011/10/avocadolagkage-opskrift-og-billeder.html

    Avocadolagkage – noget af det bedste der findes! Men jeg må også prøve den her avocadokage.

    Kommentar by Cecilie — 20. oktober 2011 @ 16:40
  5. Oh memory lane! I firserne var avocado-skum blandt min mors dessert-glansnumre: Avocadoskum (i egen skal) med hindbær og hindbærcoulis. Syren i hindbærrene balancerer helt perfekt med fedmen i flødeskum og avocado. Jeg har lavet det nogle gange, og det er altså godt. Og så er det lidt fedt med en grøn dessert.

    Kommentar by Elsebeth — 20. oktober 2011 @ 21:56
  6. Glæder mig til en anmeldelse – den skal da prøves!!

    Kommentar by Karina — 20. oktober 2011 @ 22:38

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega