Byggemand Bob i Bio på lørdag

For ikke så lang tid siden var det en miniforestilling med Thomas Tog, jeg smækkede et link op til her, men for alle os der ve hvor lang en lørdag kan være (suk…) kommer der her lidt info om endnu en biografforestilling (40 kr og over hele landet på lørdag formiddag),

Sådan skriver filmselskabet (bemærk Puuha-Pete…):

Lørdag  formiddag den 22. oktober kan du opleve Byggemand Bob på det store lærred i den spritnye film Sagnet om den gyldne hammer (med dansk tale, ca. 1 time)

Byggemand Bob blev opfundet af engelske Keith Chapman for efterhånden 10 år siden. Siden da er den charmerende animationsfigur blevet kendt verden over, i Brasilien som ’Bob, o Construtor’, i Quebec som ‘Bob le Bricoleur’ og i Finland kendes han som ’Puuha-Pete’.
Bob er en byggeentreprenør, der har specialiseret sig i murerarbejde. Han arbejder sammen med kollegaen Wendy og en gruppe af arbejdskøretøjer, der har menneskelige egenskaber. Alle arbejder de sammen på forskellige byggeprojekter og her er det temaer som konfliktløsning, samarbejde og venskab, der er i centrum. Bobs slogan er “Can we fix it?” “Yes we can!” eller på dansk “Kan vi klare det? Ja, vi kan” og det danner basis for seriens kendingsmelodi, der i England har ligget som nummer et på hitlisterne med over en million solgte kopier!

Og her er linket, så du kan bestille jeres billetter.

2 Comments
Previous Post
Next Post