Ilddåben

Midt i babyboblen fik vi vores ilddåb som forældre til to, da Elias vågnede natten til søndag og ikke kunne få vejret. Han kastede op og kunne stadig ikke trække vejret, men hostede som en rusten søløve og panikken bredte sig. Både hos mig og hos ham. Falsk strubehoste har vi desværre prøvet før, og efter at have banket vores fantastiske underboer op, blev Elias og Johan kørt til skadestuen, hvor Elias fik maske med adrenalin. Fem timer senere var de hjemme igen, og mens Johan kollapsede så Elias og jeg først lige en film sammen med Lillebror i sofaen og faldt så om sammen.

Det var så absurd ikke bare at kunne tage med, og så mærkeligt at sidde med det ene barn i armene og længes efter det andet, samtidig med at være i stille panik. Søndagen gik med stilstand, amning og søvnmangel, og med at kramme Elias hver gang chancen bød sig. Han er stadig træt og lille, og jeg er helt i knæ over hvor mange bekymringer (og lykke og kærlighed) der faktisk er plads til i et ganske almindeligt liv…

8 Comments
Previous Post
Next Post