Julia Lahme 3 aug 2011
Modeugen er kickstartet i København, og traditionen tro vender vejret med det samme det første show løber af stablen. Modeugen i august har altid været svedende hed; i hvert fald som jeg husker det. I år har jeg desværre ikke helt den fysiske stamina til at kaste mig ud i det hele, men jeg glæder mig edderbankeme til det, jeg så skal være med til.
Modebranchen er vidunderlig, jeg er vild med den, og måske især fordi den er… Sær. For eksempel er en meget dygtig modejournalist, Sarah Skarum, blevet forment adgang til et modeshow, fordi hun én gang har givet den pågældende designer en dårlig anmeldelse. Helt ærligt. Hvad ligner det? Tænk, hvis jeg blev boycuttet som anmelder fra et forlag, fordi jeg anmeldte en bog skidt? Hvilken strategi ligger der der? Nå, men man undres. Klik her, hvis du vil læse mere om sagen.
Julia Lahme 2 aug 2011
Mens hverdagen stille og roligt sniger sig ind på mig, Elias og Johan efter den tummelumske sommer, begynder jeg at trænge til den slags normalitet, der handler om at Elias ikke spørger om jeg skal opereres mere, om jeg husker at komme hjem, og om lægen tror jeg er ok. Den slags hverdag er ved at komme tilbage, og heldigvis er børnehaven åbnet igen, så der er mulighed for leg og for hverdag. Hverdag virker.
Der er også en anden slags normalitet, jeg længes efter; nemlig den der handler om at kunne bukke sig langt nok ned til at tømme en opvaskemaskine uden at få dundrende hovedpine og ondt i ryggen. Men det kan jeg ikke endnu. Tilgengæld fandt jeg ud af at jeg kan bage sådan en slambert her: En Pavlova. Hold nu (fucking) op, hvor smager den godt! Jeg er alvorligt bange for at sidste graviditets forsøg på at udrydde al marcipan i verden nu bliver erstattet af en indsats for at øge Københavns (måske svigtende) indtag af marengs.
Julia Lahme 1 aug 2011
Godmorgen og rigtig glædelig hverdag. Den er jeg edderbankeme lykkelig for, er kommet tilbage. De sidste 14 dage med operation, angst, smerter, tjek, savn efter Elias, Johan og hverdagen kunne jeg godt have undværet. Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil kede jer med, hvordan det går dag for dag, men i stedet bare være totalt taknemmelig for at jeg nu kan sidde op, gå, stå og stadig har babyen, hvor den skal være: Nemlig i maven. Så jeg gør det, der skulle være så pokkers usundt: Nemlig at tie det ihjel, det der er sket de sidste to uger.
Undervejs er det desuden gået op for mig, at der kun er sådan ca seks uger til vi bliver én til derhjemme. Det var min kære veninde, der mindede mig om det. Jeg havde bildt mig ind at der var flere måneder til, men nej, bebsen kommer lige om lidt, og jeg glæder mig.
« Forrige side
