Hvis nu du bor i Aarhus…
Så har The Vic Shop en koncert og et show, man ikke på den måde har lyst til at gå glip af.
Så har The Vic Shop en koncert og et show, man ikke på den måde har lyst til at gå glip af.

Ja, kære damer, så er der simpelthen nyt i Minimegashoppen – et ganske farligt sted, hvis man som jeg, har kreadrømme. Jeg er vild med Minimegas univers, og det er også geniet bag, der har designet bloggen her. Klik her og prøv at holde på pengene.

Status:
Der er åbenbart en (ny) økonomisk krise på vej
I England slås man
Politiken fortæller at højrefløjen (den mest ekstreme af slagsen) har infiltreret samfundet (det havde man måske ind i mellem nok på fornemmelsen)
og
Det regner
Igen.
På plussiden:
Det er i princippet stadig sommer
Flere af de kvinder, jeg holder allermest af, er gravide, og jeg vil være den excentriske tante med diadem og cerut
Elias skal være storebror om fem uger. (5 UGER!)
Elias og jeg sidder sammen i sofaen sidst på dagen.
Elias: Mor, der er én ting, jeg er bange for.
Mig: Hvad er du bange for?
Elias: Det er faktisk prinsesser.
Mig: Hvorfor det?
Elias: Fordi de har krone på og skriger meget.
———
Helt ærligt: Jeg har INTET med det at gøre. INTET!!!!