Æblet og stammen
Elias og jeg sidder sammen i sofaen sidst på dagen.
Elias: Mor, der er én ting, jeg er bange for.
Mig: Hvad er du bange for?
Elias: Det er faktisk prinsesser.
Mig: Hvorfor det?
Elias: Fordi de har krone på og skriger meget.
———
Helt ærligt: Jeg har INTET med det at gøre. INTET!!!!
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Ha ha ha, fantastisk!
Måske han har set de små tegnefilm om “Den lille Prinsesse”?
TAK for et godt grin!!De siger de skønneste ting de unger; her selv én jeg lige må dele; ved aftensmaden siger vores 4 årige søn til Far: Hvorfor gider du egentlig være kæreste med mor – når hun er sådan en dværg? ØØØHHHH HVAD? Godt nok er jeg ikke så høj igen og min mand er ret høj, meeeen ligefrem dværg kan jeg næppe betegnes som… de er skønne og så umiddelbare de børn
Hahahaha – it´s funny because it´s true!
Ja de siger vist det de tænker, de små.
Min egen datter, som vist har en livlig fantasi (ved IKKE hvor hun har det fra) sagde igår inden hun sov:
“Det er godt, at det man tænker ikke er virkeligt, for nu ser jeg en mand der kaster grøn kakao op i en håndvask.” … “Nå, nu ser jeg Ariel.”?
Hvor kommer det fra?
Thumbs up ;.)
De siger de sjoveste ting.
Min datter på 4 sagde for nogle uger siden: “Mor – når man køber et hus, hvordan får man det så med hjem i bilen?”.
Og han har jo ret.. De er jo så fuldstændigt og totalt skræmmende..
Og det skulle ikke undre om krudtbassen i maven der – at det faktisk er en lille pige, som i løbet af de første 12-15 måneder forvandler sig til en af slagsen.. Af dem, som udelukkende vil lade sig iklæde lyserøde tylskørter, ballerinasko og tiara’er på hovedet.. Og som skriger af sin storebror døgnet rundt.. Og som han altid vil være en lillebitte smule bange for – men elske endnu højere!!
Og så kommer du jo for fanden da til Herning i efteråret! Hurra!
Ja, børn er ret sjove.
Har en på syv der ville vide hvem man evt. kunne gifte sig med engang.
Der er jo stort set “frit slag”, hvis man kan udtrykke det sådan.
MEN man kan ikke gifte sig med en man er i familie med.
Han sad lidt og så tænksom ud.
Så kom det:
“Hvorfor kan du så være gift med far?
I ER da i familie”