Normalitet og Pavlova

Mens hverdagen stille og roligt sniger sig ind på mig, Elias og Johan efter den tummelumske sommer, begynder jeg at trænge til den slags normalitet, der handler om at Elias ikke spørger om jeg skal opereres mere, om jeg husker at komme hjem, og om lægen tror jeg er ok. Den slags hverdag er ved at komme tilbage, og heldigvis er børnehaven åbnet igen, så der er mulighed for leg og for hverdag. Hverdag virker.

Der er også en anden slags normalitet, jeg længes efter; nemlig den der handler om at kunne bukke sig langt nok ned til at tømme en opvaskemaskine uden at få dundrende hovedpine og ondt i ryggen. Men det kan jeg ikke endnu. Tilgengæld fandt jeg ud af at jeg kan bage sådan en slambert her: En Pavlova. Hold nu (fucking) op, hvor smager den godt! Jeg er alvorligt bange for at sidste graviditets forsøg på at udrydde al marcipan i verden nu bliver erstattet af en indsats for at øge Københavns (måske svigtende) indtag af marengs.

9 Comments
Previous Post
Next Post