Julia Lahme 3 jul 2011
Jeg har glemt at fortælle noget.

Da jeg for nylig ankom til Sverige var det selveste Skandale-KUNGAN, som sammen med sin Drotning bød mig velkommen i lufthavnen. Lige ved siden af dem, var et 1970-eragtigt foto af Bjørn Borg.
Men det var sådan set ikke det bedste… For da jeg skulle hjem, havde jeg muligheden for i Lufthavnen at nyde en kødbolle-mad. Og sådan en lækkerhaps, er jeg da i dén grad nødt til at vise frem. Hvem ved, hvornår man får muligheden igen?

Julia Lahme 2 jul 2011
Bare fordi man er meget rig, behøver man ikke have verdens bedste smag.
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke, hvilke tidslommer verdens rige og mægtige er blevet hængende i, eller hvordan det kan være at vores helt eget royale væg-til-væg-tæppe af tilsyneladende uendelig kedsommelighed, bruger tid på at deltage i pladder som det her.
Var det ikke noget med de var vigtige for landet, fordi de støtter eksporten? Men jeg synes nu stadig det er synd for dem at de er nødt til at sidde igennem en Jean Michel Jarre-koncert…
Julia Lahme 1 jul 2011
I sidste uge (ja, nemlig – den med kaos og savn og mere kaos og sygdom) holdt jeg oplæg i anledning af pressemøder for Elizabeth Arden. Det ene i Danmark, det andet i Sverige. Der var dømt glamour, fine kager og hapsere, cocktails a la New York og masser af information om både det ene og det andet. Meget, meget fint.
Kagen her var også med – kreeret af Nicolas Strangas, som smagte som hvad min mor ville have kaldt “englepis på tungen”. Så fantastisk og virkelig en smuk én af slagsen.

Hvis man ikke lige var gravid kunne man nyde en lækker æblemartini, og efter oplæggene var der photo-op. En Red Door var stillet op til lejligheden, og jeg kan kun sige, at hvis ikke der var en mave i vejen, havde jeg vredet mig lidt mere i dén karm.

(Og en af de andre damer havde hvidt tøj på HELE dagen uden en plet… Imponerende. For at holde det hvide hvidt var mit naturligvis rullet helt sammen både før og efter. Bukserne er gravid-bukser, som faktisk sidder megagodt, og som jeg regner med (hosthost) at have på også efter fødslen… (ja, prik, prik, prik, og en kalorietæller). De er her fra, og jeg har købt dem her.)