Om tis…

Mens vi stadig er en etbarnsfamilie har vi mulighed for ind i mellem at gøre som det falder Elias ind. Så da han forleden dag på vej hjem fra børnehaven foreslog at vi gik på restaurant ham og jeg, sagde jeg ja, satte mig på en café ved søerne, og ringede til Johan, som kom og deltog i festlighederne krydret med børnemenu.

Det var superhyggeligt, og vi satte os indenfor, da det begyndte at blive lidt småkoldt. Pludseligt skulle Elias tisse. Meget. Så Johan trak ham med ud på toilettet, og her gik det ikke helt som planlagt. Ude i caféen kunne jeg nemlig høre mit barns knapt så milde røst brøle:

NEEEEIIIIII – JEG VEEEEEEL IKKE TISSØØØØØØØØ HE-ER!

Efter hvad der lød som flere forsøg, kom en rødkindet Elias og en grinende Johan tilbage med uforrettet sag og Elias begyndte at danse den kendte ujævne tisse-trængende-3-årig-dans, mens han blev mere og mere anstrengt.

Pludseligt begynder knægten at tale om at han vil ud og tisse.

Som i UDENFOR.

Stemmen bliver højere og højere: Jeg vil tisse op af et træ NUUUUUUUUUU! – og jeg forsøger stille at forklare Elias at det kan han ikke komme til, mens han BRØLER  tilbage om alle de situationer hvor ham og Johan tisser op af træer. Og i råbehøjde understreger sine pointer med børnehaveagtig retfærdighedssans: DET MÅÅÅÅÅ MAN GOOOODT! DET ER NATUUUUUUUR

Vi ser situationen i øjnene og går hjem.

På vej ud af cafeen ser jeg det gravide par (uden et barn i forvejen, ser det ud til) se på os med frygt, medlidenhed og mest af alt: let afsky i blikket, og jeg er sikker på at de da nok skal få det rigtigt sjovt som forældre.

For der findes værre ting end tis. Kan komme i tanke om flere ting, faktisk, der er en del værre end tis.

Jeg siger det bare.

Dont shoot the messenger.

14 Comments
Previous Post
Next Post