Vandmasser, angst og bæven

Det har regnet og regnet og regnet, så man troede det var løgn. Både i går og i dag. København er oversvømmet, og det er flere kældre, lejligheder og huse også. Jeg kender mange som har brugt dagen i dag på at skovle mudder, vand og gamle klenodier ud af de oversvømmede kældre og jeg synes satme det er synd for dem. Som en villa-ejende veninde skrev på Facebook i går: Jeg ønsker mig en lejlighed med loftsrum!

Johan har spillet på Nibe-festivallen i går, og der er (fandme) langt til Nibe fra Østerbro. Jeg nåede at blive nervøs herhjemme i tordenvejret. Da Elias kom ind i mit liv forsvandt de sidste rester af nerver af stål, og jeg må indrømme at graviditetens hormonrush gør mig til en rystende Maude-type, som hurtigt får noget med nerverne, hvis jeg ikke har styr på hvor alle er. Og præcis hvor godt de har det på en skala fra et til toogfyrre. Og i monsun-regn, er det hele helt oppe at køre. Helt ærligt. Hvad sker der med de hormoner? Hvorfor forsvinder éns coolness totalt, og hvorfor er min tillid til verden omvendt proportionalt med størrelsen på min mave?

5 Comments
Previous Post
Next Post