Gaveregn: Støtte til gravide

Ja, så er vi heldige igen. Er du gravid eller kender du en, der er det, så kan du eller hun glæde dig over denne fantastiske sag. En støttepude til gravide fra Fossflakes, som også har mange (!) andre fine sager.

Fossflakes skriver selv om puden:

Fossflakes Comfort-U
- Støtte til gravide

Støttepuden Fossflakes Comfort-U er løsningen på typiske problemer under graviditeten. Den kan afhjælpe gener fra hævelser i fødder og ben, bækkenbundsløsning samt behovet for varierende hvile- og sovestillinger. Comfort-U puden er utroligt alsidig og er samtidig med til at støtte hele hele kroppen, så muskler og led kan slappe af i dybden. Efter barnet er
født kan Fossflakes Comfort-U anvendes som ekstra støtte til mor under
amningen.

Når mor ikke bruger puden bliver Comfort-U hurtigt hjemmets sjoveste og mest alsidige pude med masser af funktioner for resten af familien. Tag Comfort-U med overalt, hvor du ønsker at sidde eller ligge godt, i sengen, i sofaen eller på stuegulvet. Også de større børn elsker Comfort-U, fordi puden giver dem god støtte under tv-kigning, læsning eller leg.

Fossflakes Comfort-U fås i to størrelser: Senior og Junior
(til børn, rejsebrug eller hvis du ikke er så høj)

Og vi er så heldige at der trækkes log om hele2 Comfort-U støttepuder på fredag den 24. juni om aftenen. Hver støttepude har en værdi á 1.599 kr, og gevinsten kan hverken byttes til det ene eller det andet.

Smid en kommentar her og du er med i legen!

Om angsten for de 32

Jeg er bange for 32.

32 kg altså.

Jeg stoppede med at veje mig da jeg passerede de 32 kg, da jeg ventede Elias. Der var seks uger til termin på det tidspunkt, og jeg havde beviseligt endnu ikke spist al marcipan i verden. Denne gang har jeg gjort mig umage for ikke at sætte verdens produktion af mandler i vejret egenhændigt, men det er faktisk rigtigt svært. Min søde tand er vokset til et komplet gebis, og jeg drømmer om desserter, om kager og om sukker.

Da jeg var i London, sad jeg i lykkelig uvidenhed mens mit hotelværelse blev tømt, og havde det lige præcis SÅ skønt.

En eton mash med is, flødskum, kyskager, you name it. Problemet med angsten for de 32, er at den ikke helt afholder mig fra sagerne. Min veninde sagde forleden at min hoved var blevet frygteligt stort. Nej da, se her:

Ok – liiiiidt stort, men jeg er slet ikke i nærheden af at have taget så meget på som sidst. Så måske sidder der et pr kg på hver kind, men who cares. Belønningen for at være gravid om sommeren er nemlig at man sagtens (!) kan indtage eton mesh og iføre sig en badedragt næste morgen.

Så sov dog

Godmorgen.

Jeg har været vågen meget længe nu… Hvordan går det derude i verden? Jeg har arbejdet en times tid nu og set Tarzan med Elias. Eller rettere, storfilmen: HARTAN – de bor i Jumlen og svinger sig i Indianerne.

Jeg kom i tanke om den her, da jeg klokken kvart i fem forsøgte at tale Elias i søvn igen. Jeg er vild med titlen.

Sarah Jessica Parker i kommende (beroligende) film

Min morgen begyndte… skidt… Elias var bestemt ikke på toppen, og det var jeg heller ikke, heller ikke selvom dagen allerede begyndte inden fem, og vi i princippet havde god tid til det hele (jvf at stå op med fuglene). Håndværkerne kom inden otte, og cyklen (yep – den der blev repareret i går) var flad, da jeg endelig kom ud af døren.

Men hey – sådan er livet for os alle sammen – og TADAAAAAA – jeg kan hermed fortælle at jeg simpelthen har opdaget at det ti år gamle megamonsterboghit “I dont know how she does it” endelig (!) er blevet filmatiseret. Med ingen andre end Sarah Jessica Parker i hovedrollen. Det lader til at den new yorkerstil der bliver vist i denne film er meget mere imødekommende end den seneste SATC-films ekstravagante stil, og mon ikke der er et stiltip eller tre at hente her. Og når jeg i eftermiddag er til sommerfest i børnehaven og mit bidrag til buffetten er to hjemmekøbte pizzaer, vil jeg skænke denne trailer en kærlig tanke.

Kunsten at holde fast i mærkedage

Vi har ind i mellem en tendens til kun at holde fast ved det positive, det hyggelige, det pæne, det glatte, det smukke, alt det der er værd at fejre. Vi har tit ganske svært ved at stå ved alt det der måske ikke er så godt. Vi tager billeder af gode stunder, og sender kor i anledning af alt det postive, og meget sjældent husker vi at sætte kryds i kalenderen ved de mærkedage, der kan mærkes fordi de gør ondt. Men i London så jeg disse kort, som man åbenbart kan vælge at sende ud i hele netværket, når ægteskabet ryger. Modigt. Lidt platte, men er den slags kort ikke altid det? Nå, men pointen er vel, at det ikke kun er det gode, man behøver at dele.