Om savn, gråd og tænders gnidsel

Glædelig mandag – jeg har en fornemmelse af at det er i dag, der begynder ferie ude i landet og tillykke med den, I der nyder den. Her i hovedkvarteret på Østerbro er vi nået dertil, hvor Johan simpelthen ikke kan komme hurtigt nok hjem. Han er den allerhøjest savnede i hele verden. Elias og jeg var i Zoo i går, og spørgsmålet omkring alle dyrene lød: Hvem er deres far? Og da han (to gange) faldt og slog knæet (det samme), var alle undskyldninger til stede for højt og hjerteskærende og græde efter Johan. Jeg har faktisk ikke oplevet Elias så fanget i savn før – det er som om hans tidsforståelse er faldet på plads og det pludseligt betyder noget om man er fra hinanden en eller to dage.

Hvor om alt er, så er dette altså en far-flodhest. Bare så I ved det.

4 Comments
Previous Post
Next Post