Om angsten for de 32

Jeg er bange for 32.

32 kg altså.

Jeg stoppede med at veje mig da jeg passerede de 32 kg, da jeg ventede Elias. Der var seks uger til termin på det tidspunkt, og jeg havde beviseligt endnu ikke spist al marcipan i verden. Denne gang har jeg gjort mig umage for ikke at sætte verdens produktion af mandler i vejret egenhændigt, men det er faktisk rigtigt svært. Min søde tand er vokset til et komplet gebis, og jeg drømmer om desserter, om kager og om sukker.

Da jeg var i London, sad jeg i lykkelig uvidenhed mens mit hotelværelse blev tømt, og havde det lige præcis SÅ skønt.

En eton mash med is, flødskum, kyskager, you name it. Problemet med angsten for de 32, er at den ikke helt afholder mig fra sagerne. Min veninde sagde forleden at min hoved var blevet frygteligt stort. Nej da, se her:

Ok – liiiiidt stort, men jeg er slet ikke i nærheden af at have taget så meget på som sidst. Så måske sidder der et pr kg på hver kind, men who cares. Belønningen for at være gravid om sommeren er nemlig at man sagtens (!) kan indtage eton mesh og iføre sig en badedragt næste morgen.

10 Comments
Previous Post
Next Post