Et sted i London sidder der en ufattelig svedig type og tjekker spændende steder ud iført den smukkeste kjole
Nå, men jeg er blevet bestjålet.
Efter at have siddet i timevis og skrevet på hotelværelset i det fine Bloomsbury mødtes jeg med min veninde til middag, og kom tilbage til et værelse der STANK af sved, manglede computer, guide over London (!), iphoneoplader, gråtklippekort, en masse andre ting samt naturligvis den SMUKKE, smukke kjole i en størrelse enorma (jeg er jo gravid) jeg samme dag havde købt i Liberty.
Hotellet var bestyrtede, det samme var politmændene der kom – aldrig i deres 15 år i jobbet havde der nemlig været inbrud på dét hotel. Dejligt at være den, der bryder statistikken… Nå, men hotelværelset lå højt oppe, som du kan se, og mennesket har på en eller anden måde hångt ud over muren og med et koben lirket vinduet op. Så det gik der lige en nat og en halv dag med, plus alt det forsvundne arbejde plus forsikringsmas. Men ellers var det en lovely tur. Hov; alle mine billeder er desværre også væk, så jeg har næsten intet at vise jer.
Men… det var de sødeste, flinkeste politmænd, der kom og ordnede det hele. Og hotellet kan jeg kun anbefale på det allervarmeste. The Bloomsbury Academy, hvis du er på vej til London.






















Frække indbrudstyv.. Han ku sgu da godt ha ladet din kjole ligge! En ting er at være en tyv, men at stjæle tøj fra en kvinde (og endda en gravid en af slagsen) det er simpelthen dårlig stil!
Nej øv. Og samtidigt syret fordi man ikke kan lade være med at se den svedige turist tyv i graviditetskjolen for sig. Jeg kan slet ikke lade være med at brygge mærkelige historier om hvorfor og hvordan denne sære tyv berøvede netop dig.
Mærkeligt. Og øv. Håber virkeligt, at der var endnu en smuk kjole i størrelse enorma tilbage i forretningen, og at du har den med hjem nu.
Nej hvor øv! Det er da med oprejst pande du tager det hele— jeg tror jeg havde stortudet og stampet i gulvet.
Puha – forsvunden computer, det lyder som noget, jeg muligvis havde pudset en hel enorma kjole fuld af tudesnot over … Øv, altså!
AI! Man stjæler altså ikke folks tøj! (Og heller ikke noget andet, men tøj gir bare ingen mening)
Men synes godt nok du tager det pænt!
Kom selv hjem fra London med en Mulberrytaske og et par Louboutins fattigere. De var forsvundet ud af min kuffert, da den stod til opbevaring i aflåst lokale på hotellet….
Men i det mindste er du positiv!
Det var dog forfærdeligt – jeg synes det er så krænkende at blive bestjålet! Du tager det sørme flot…tror jeg var..ja, det ved jeg sgu ikke engang. Øv. Men dejligt at turen ellers var god.
Blev helt gal – og forarget på dine vegne!! Det er bare så lavt at stjæle… og altid værre at få stjålet personlige ting end ‘bare’ penge. Sender dig gerne min Matthew Williamson for H&M slå-om-kjole, der fik mig igennem min første sommer som gravid… bare skriv, så ryger den af sted med posten!