Glædelig formiddag…

Elias og jeg HAR bygget en togbane og tre raketter og klokken er kun lige halv otte. Jeg har arbejdsdag i dag, men en sen en af slagsen, så jeg nyder Elias og kaffen, og dagen, der er ved at begynde med sol og sommer. Elias søvn er begyndt at blive bedre, men om jeg nogensinde fatter hvordan han kan gå i seng klokken 2130 – han VAR ikke træt før – og stå op klokken 445 komplet med åbne øjne, stort smil og komplicerede planer for byplanlægning, togdrift og raketkontrol. Johan har været i studiet hele natten, så denne morgen er min, og selvom jeg ikke er træt på dén måde, så minder dagen mig om, at være jeg på barsel med Elias, hvor jeg ville have givet min højre arm for at få lagt et koffeindop ind i hjernestammen.

Note to self: Sommeren skal bruges på at sove, inden Elias bliver storebror…

4 Comments
Previous Post
Next Post