Månedsarkiv: juni 2011

Africa, baby

Johan har været i Afrika.

(På arbejde, og det kommer man til at høre / se mere til i efteråret.) Han har været savnet og ventet, og nu efter fire dage hjemme begynder der at falde noget der ligner ro over os alle igen. Elias har savnet ham, så det slet ikke kan beskrives (og ja, det har jeg (fandme) også), og vi har talt meget om Afrika herhjemme både mens Johan var væk og efter han er kommet hjem. Johan har desuden købt denne meget fine bluse til Elias. En bluse, som jo er god at have hvis man for eksempel gerne vil gemme sig i junglen, deltage i et hippietræf, eller – som vi – ind i mellem kan få lyst til at klæde barnet ud… Håber han vil være med.

Om savn, gråd og tænders gnidsel

Glædelig mandag – jeg har en fornemmelse af at det er i dag, der begynder ferie ude i landet og tillykke med den, I der nyder den. Her i hovedkvarteret på Østerbro er vi nået dertil, hvor Johan simpelthen ikke kan komme hurtigt nok hjem. Han er den allerhøjest savnede i hele verden. Elias og jeg var i Zoo i går, og spørgsmålet omkring alle dyrene lød: Hvem er deres far? Og da han (to gange) faldt og slog knæet (det samme), var alle undskyldninger til stede for højt og hjerteskærende og græde efter Johan. Jeg har faktisk ikke oplevet Elias så fanget i savn før – det er som om hans tidsforståelse er faldet på plads og det pludseligt betyder noget om man er fra hinanden en eller to dage.

Hvor om alt er, så er dette altså en far-flodhest. Bare så I ved det.

Kongeligt Kaos i Ordens-uddelingen

Efter morgendansen med røvsur Elias – som dog var glad mens vi dansede og viste mig, hvordan man ryster numsen – er jeg nu et par timer på arbejde. (Sygdom = overskredne deadlines…), og min far er sammen med Elias. En veninde har lige forsødet min dag, med denne lille snas om at vi faktisk er på vej mod de groteske tilstande vi ser i det svenske kongehus for tiden. Yep – Dronning Margrethe herself har fået et rap over fingrene for at dele Danmarks næststørste orden ud til en diktator af rang. ikke i 70-erne, nææææh nej, i år. I februar. Læs her.

Moderbinding? Not so much…

Det er sent fredag aften og Elias sover. Efter en hård uge, hvor han har savnet Johan, så det slet ikke kunne rummes, og hvor han samtidig har været syg, træt og vred over at være både det ene og det andet. Vi har talt meget om Johan, om at Johan kaster bedre end jeg gør. Om at Johan er meget (!) stærkere end jeg er. Og om at Johans mave ikke er stor og i vejen, ligesom min er. Vi har også talt om at dén havregrød Johan laver, smager bedre, end den jeg laver; at Johan er bedre til at lege med tog, til at bygge rakketter i LEGO og faktisk også til at putte Elias i bad. Der er dog heldigvis stadig en eneste ting, jeg er bedre til end Johan er, har Elias efter laaaaang betænkningstid funderet sig frem til: Til at danse! Andre ville nok ikke give ham ret, men Elias og jeg har aftalt at lørdag morgen starter med en dans, og jeg krydser i virkeligheden bare fingre for at den ikke begynder klokken fem med en sur 3årig, ligesom den gjorde i dag…

Køkkenkrise afværget – jeg ved (hvor du kan finde ud af) hvad I skal have at spise i aften

Yeps.

Det her kender jeg godt. Man vil så gerne sørge for let, nem og sund mad, men det kræver edderbankeme sin kok  – og ind i mellem sin forsørger -  ikke bare at ringe efter pizzamanden, og tigge ham om at klatre op på fjerde sal inden man (jeg) dør af sult.

Men, jeg er ved at lære noget:

Nem mad kan også være økologisk.

Hvis du lige klikker dig forbi facebook og ud på PLAN Ø, og “liker” det, så kan du blive del af et univers, der handler om økologi og let tilgængelig mad. Det kommer til at vrimle med opskrifter derude, og ja, du kan også selv lægge dine egne op. (Please do!)

Men derudover kan du også melde dig som PLAN Ø-FAMILIE, og det handler simpelthen om at deltage i en slags eksperiment, hvor du og dine lever økologisk i en hel måned… Gratis… Jeg synes da lige, at du burde tjekke det ud…

Sammensmeltning – nej, ikke NEDsmeltning

Der har været lidt stille herude. Mest fordi:

1. Det har været en knaldet uge

2. Elias er syg på tredje dag

3. Johan er på arbejde i Afrika… Hvor ellers? (Noget med musik, børn og konfliktløsning)

Så jeg er tvunget til at være en kende kreativ, og Elias var derfor med mig et par timer på arbejde i dag. Reddet af en hindbærsnitte og en dvd, men mest af alt af en meget tålmodig mødegæst. En af fordelene ved at være selvstændig er at kunne lade tingene flyde lidt sammen, og det er jeg virkeligt taknemmelig for at jeg kan, men mest af alt for at det faktisk er ret ok for de fleste at man gør det. Der findes jo også arbejdspladser hvor medarbejdernes hunde er mere velkomne end medarbejdernes børn, og jeg er virkelig glad for ikke at arbejde sådan et sted.