Mysteriet på Østerbro
Da jeg gik til børnehaven med Elias i morges kom jeg forbi dette. Jeg forstår det ikke. Måske et hemmeligt, kodet budskab?

Da jeg gik til børnehaven med Elias i morges kom jeg forbi dette. Jeg forstår det ikke. Måske et hemmeligt, kodet budskab?

Måske så du ikke lige Reumert-uddelingen i går aftes, men den fantastiske forestilling Hvid Magi af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed løb simpelthen med en pris. Læs mere her.

Der er jo en del damer herude i blogland, der kan det der med at bage kunstfærdige cupcakes. Derfor dette indlæg. Det er lidt langt, men hæng lige på…. Hos Frederikke kan du se et fantastisk overview over hvor fine cupcakes KAN blive, og hun serverer endda en opskrift for enden. Fotoet ovenfor har jeg lånt hos Frederikke. Nu har legendariske Dr. Oetker indledt en konkurrence, hvor du kan vinde vilde præmier for dine cupcakes. Dr. Oetker er legendarisk fordi jeg er vokset op med en tysk farmor der ikke rørte noget i et køkken før enten det eller hun selv var smurt ind i ting fra Dr. Oetker – alle tyske husmødres klassiske fall-back-plan.
Du kan læse mere om konkurrencen på Dr. Oetker, og så er det ellers bare om at få gang i den håndmixer!
Psst – på klassisk venlig facon kan du rekvirere et gratis hæfte med opskrifter ved at maile til misscupcake@oetker.dk.
I fredags var jeg til Danish Beauty Awards – en helt fantastisk aften i virkeligt godt selskab. Det var en black tie-event (skarp kntrast til en almindelig fredag aften i børnefamilien, skulle jeg hilse at sige!) og foregik på det nye Tivoli-hotel. På et tidspunkt blev Ole Henriksen kaldt op på scenen og i anledning af hans 60-års fødselsdag havde Anette Kristine arrangeret en fantastisk video-hilsen fra ULLA HENRIKSEN. Se den her.
Derefter besprang Ole Michael Bertelsen (vært) og dansede gogo fra MB´s hofter og ned. Har forgæves ledt efter en video af netop dette indslag, så hvis du ligger inde med noget så læg lige et link, ikk. Tak!

Jeg kørte en del i tog i går. Jeg mangler stadig en medalje fra DSB, men fortiden krydser jeg DK to gange om ugen. Nogle gange er det ganske og aldeles rædselsfuldt, overfyldt, ildelugtende og klamt at køre i tog, andre gange er det et fredfyldt afbræk i hverdagen. I går var en af den sidste slags – ovenikøbet i selskab med min dejlige veninde, som tilfældigt stod på toget stationen efter mig. Hvor heldig kan man være?